Om programmet
Empowerment for Life Programme vil styrke fattige, sårbare og marginaliserede målgrupper i Nordghana til et bedre liv. Programmet bygger på 25 års integreret udviklingserfaring og har derved et unikt udgangspunkt for at forbedre nordghanesernes livsvilkår gennem deltagerorienteret udvikling og mobilisering.
Programmet har 3 komponenter og fokuserer på områderne uddannelse, beskæftigelse, lokal mobilisering og organisering samt bedre adgang til og håndtering af ressourcer (vand og fødevarer) gennem kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed, netværksaktiviteter og udvikling af ”best practice”.
Programmet fortsætter GVs tradition med udvikling baseret på tusindvis af lokale CBOers aktiviteter og hvor målet er en regional folkebevægelse for udvikling - herunder et særligt fokus på ligeværdigt at inddrage unge i udviklingsprocessen.

In English