Landsbystyret forbedring af levevilkår

Komponent II er delt ind i 4 sub-komponenter der dækker områderne Vandrettigheder og demokrati, Dialog om sanitet og promovering af hygiejne, Retten til fødevaresikkerhed samt Promovering af mikrokredit.

Det overordnede mål i Komponent III ”Landsbystyret forbedring af levevilkår” er at gøre medlemmer af fattige og sårbare lokalsamfund i stand til at planlægge og være fortalere for en forbedring af deres levevilkår. Komponenten har 4 sub-komponenter hhv. ’Vandrettigheder og demokrati’, ’Dialog om sanitet og promovering af hygiejne’, ’Retten til fødevaresikkerhed’ samt ’Promovering af mikrokredit’.

Vandrettigheder og demokrati: CLIP har arbejdet med vand siden 1997 og er en anerkendt organisation og aktiv deltager i regionale og nationale netværk indenfor vandområdet.

Sub-komponenten vil:

  • Styrke lokalsamfundene til at være fortalere for vandrettigheder samt præsentere ”best practice” og innovative ideer for rettighedsbærer

Dialog om sanitet og promovering af hygiejne: Forbedret sanitet og hygiejne har et stort potentiale i forhold til en forbedret levestandard og sundhedstilstand i et område som Nordghana. CLIP har allerede gjort sig mange erfaringer på området, som vil blive videreført og udbygget.

Sub-komponenten vil:

  • Gøre lokalsamfund i stand til at ændre deres hygiejne og sanitets praksis samt at promovere dialog omkring hygiejne og sanitet mellem rettighedsbærere og lokalsamfund

Retten til fødevaresikkerhed: Som noget nyt vil GV i sit nye program sætte fokus på fødevaresikkerhed i lyset af klimaforandringer. Programområdet oplever dele af året den såkaldte ’stille sult’, hvor der ikke er tilstrækkeligt med fødevarer. Samtidig har området oplevet en række negative konsekvenser af ændringer i klimaet der gør fødevaresikkerheden endnu mere skrøbelig. For at imødegå disse udfordringer vil programmet bl.a. samle og skabe ny viden på området gennem et unikt samarbejde mellem landmænd og en tænketank af forskere. Sub-komponenten vil desuden bl.a. introducere nye innovative dyrkningsmetoder med inspiration fra nabolandet Burkina Faso og styrke organiseringen af lokale fødevareproducenter.

Sub-komponenten vil:

  • Sætte lokalsamfundene i stand til at være fortalere for deres ret til landbrugsrådgivning samt at promovere ’best practice’ og innovation blandt rettighedsbærere

Promovering af mikrokredit: CLIP har flere års gode erfaringer med mikrokredit i fattige landområder. Denne sub-komponent vil bygge på de gode erfaringer og i løbet af første fase af programmet overdrage lånefonden til Simli Pong. Simli Pong har med stor succes etableret sig selv som finansielt selvbærende mikrofinansinstitution, som en udløber af det mangeårige GV/GDCA projekt GDCP. Vægten vil blive lagt på at promovere mikrokredit og der vil blive arbejdet med at træne lånegrupperne og sikre deres adgang til og information om relevante markeder til afsætning af deres produkter.  

Sub-komponenten vil:

  • Promovere mikrokredit til landområderne og herunder bygge kapaciteten hos Simli Pong’s lånegrupper i programdistrikterne.