Et undervisningsprogram for børn, der ikke går i skole

School for Life startede i 1995 med overskuddet fra Ulandskalenderen i 1994. Danida støtter fortsat Ghana Venskabsgruppernes skoleprogram. Fase 3 løb frem til 2008, og der er beviliget en overgangsfase indtil 1. marts 2010.

Siden starten var det primære mål service delivery til børn mellem 8 og 14 år, som forpassede muligheden for at komme i den offentlige skole. 50% af børnene i Nord Ghana kommer ikke i skole. 

School for Life har givet børnene en ny mulighed. De 8-14 årige går i skole om eftermiddagen, så de også kan hjælpe forældrene. De lærer at læse, skrive og regne på deres modersmål. 80% af dem fortsætter i den offentlige skole i 2. 3. eller 4. klasse

Det betyder også, at forældrenes holdning til skolegang ændres, så de ser fordelen ved at sende deres børn i skole.. 

 Efter 13 års indsats er 83.000 børn således kommet i skole. En amerikanskstøttet NGO har replikeret SfLs tilgang og har tilføjet andre 4.000 hvert år. Nu er det en engelskstøttet organisation DFID, som finanserer områderne, som ledes af SfL.

SfL benytter frivillige, uuddannede lærere. De støttes til senere læreruddannelse og der er tæt samarbejde med undervisningsministeriet om at benytte disse lærere i de mindre klasser som modersmålsundervisere. Danmarks Lærerforening, den ghanesiske lærerforening GNAT, IBIS og SfL kører et stort forsøg i Gusheigu og Karaga distrikter ACE, Alliance for Change in Education med 60 klasser

Derudover er der  fokus på styrkelse af civilsamfundet, påvirkning af det offentlige skolesystem, replikering og fortalervirksomhed.

Efter afslutningen af fase 3 arbejdede SfL direkte i 7 distrikter, fra 2009 i 5 distrikter i en 17 måneders overgangsfase indtil marts 2010. Derudover er SfL involveret som bestyrer, rådgiver eller deltager i yderlige 10 distrikter, hvoraf nogle i regionerne Upper East og Upper  West. Et overblik over aktiviteterne i området kan fås ved at klikke her.

GV arbejder på en programaftale med Danida, som vil muliggøre fortsættelse udover overgangsfasen. Der kan læses om det i Ghana Håndslag og Ghana Håndslags Arkiv i de numre, der er udkommet i 2008 og 2009.