GV som programorganisation

GV har siden 1986 modtaget midler fra Danida til at gennemføre en række enkeltprojekter, men I 2007 introducerede Danida programtilgangen. Programtilgangen er en ny form for finansiering af de små og mellemstore NGOers udviklingsaktiviteter, som sikrer organisationen et rammebeløb i en fastsat periode for at opnå større koordinering og synergi mellem aktiviteterne.

GV blev som en af de første NGO’er udvalgt til at søge om program-finansiering fra Danida. Godkendelsen af en programansøgning sker bl.a. på grundlag af en omfattende kapacitetsvurdering af den danske organisation samt en vurdering af programforslaget. I forberedelsen af ansøgningen har GV videreført traditionen med en høj grad af dialog og partnerinddragelse.

Den første 2-årige fase af Empowerment for Life programmet blev gennemført 2010-2011 med en bevilling på 23 millioner.

Den anden 3-årige fase af Empowerment for Life programmet gennemføres 2012-2014 med en bevilling på 34,2 millioner.

GHANA VENSKABSGRUPPERNE - KLOSTERPORT 4C 3. - DK-8000 ÅRHUS C - TEL 86 19 15 22 - GV@GHANAVENSKABSGRUPPERNE.DK