School for Life startede i 1995 med overskuddet fra Ulandskalenderen i 1994. Efter 4 faser som enkeltprojekt er SfL nu blevet en af de implementerende organisationer under Empowerment for Life programmet.
I starten var det primære mål for SfL at give børn mellem 8 og 14 år, som forpassede muligheden for at komme i den offentlige skole, et uddannelsestilbud i form af SfL kurser. 50% af børnene i Nord Ghana kommer ikke i skole. Derudover er der siden kommet fokus på styrkelse af civilsamfundet, påvirkning af det offentlige skolesystem, replikering og fortalervirksomhed.
De sidste to år har SfL haft specielt fokus på at advokere for, at GES overtager SfLs Complementary Basic Education tilgang, så alle børn i Ghana kan komme i skole før 2015.
School for Life har givet børnene en ny mulighed. De 8-14 årige går i skole om eftermiddagen, så de også kan hjælpe forældrene. De lærer at læse, skrive og regne på deres modersmål. 80% af dem fortsætter i den offentlige skole i 2. 3. eller 4. klasse. Det betyder også, at forældrenes holdning til skolegang ændres, så de ser fordelen ved at sende deres børn i skole..
Efter 14 års indsats er over 100.000 børn således kommet i skole. En amerikanskstøttet NGO har replikeret SfLs tilgang og har tilføjet andre 4.000 hvert år. Siden 2009 er det en engelskstøttet organisation DFID, som finansierer områderne, monitoreres af SfL.
SfL benytter frivillige, uuddannede lærere. De støttes til senere læreruddannelse og der er tæt samarbejde med undervisningsministeriet om at benytte disse lærere i de mindre klasser som modersmålsundervisere.
I forbindelse med Empowerment for Life programaftalen er School for Life blevet et uddannelsescenter for grunduddannelse som kan tilbyde rådgivning til både myndigheder og private organisationer. Nogle få distrikter bevares til demonstrationsbrug.
Et overblik over hvor SfL har arbejdet gennem tiden kan fås ved at klikke her.