Ghana Seminar 2003 - Det værdige og stærke Afrika, som medierne ikke kender
Ghana Venskabsgrupperne i Danmark holdt åbent
weekendseminar den 13. og 14. september 2003 i Ømborgen ved Ry. Det var 20. gang
det årlige seminar blev afholdt og med temaet Det værdige og stærke
Afrika medierne ikke kender, var seminarets fokus nogle af de mange
fantastiske og positive sider af Afrika, som ofte overses, når der tegnes et
billede af kontinentet.
På seminaret blev der holdt forskellige oplæg som udgangspunkt for plenumdiskussioner. Oplægsholderne
deltog i en paneldiskussion om fremstillingen af Afrika gennem
litteratur, samt formidling set i et bredere perspektiv med udgangspunkt i spørgsmålet
om, hvordan man fremstiller et sandfærdigt billede af Afrika.
Programmet bød på nedenstående oplæg og
indslag:
·
Stærke
afrikanere v. Knud Vilby, forfatter, kommentator og formand for
Dansk Forfatterforening.
Ud
over at tale om stærke afrikanere diskuterede Knud Vilby fattigdomsbarrierer og
nogle af de internationale mekanismer, der er med til at holde folk i fattigdom. Knud Vilby er tidligere
formand for MS og forfatter til en lang række bøger om udviklingsmæssige
forhold, primært i Afrika.
·
Konfliktløsning
og forsoning i Afrika v.
Mie Roesdahl, træner og rådgiver i Network for Peacebuilding Practitioners.
Afrikaneres
arbejde med konfliktløsning med eksempler på, hvad der har virket godt, og
hvorfor man har gjort, som man har gjort. Mie Roesdahl har arbejdet sammen med
afrikanske kapaciteter inden for konflikthåndtering, forhandling og
fredsopbygning.
·
Paneldebat mellem oplægsholdere og gæster.
Indleder og ordstyrer Thomas Ravn-Pedersen.
·
LET'S
PLAY! -"WOMBRA MA YENDZI AGORO! "-
Lad os få noget agoro! v/ AGORO-BAND (Ghana/DK).
På
akan-sprogene i Ghana dækker ordet agoro
over musik, dans og drama - alt det musiske i tilværelsen. AGORO står for
musisk samvær, baseret på fællesskab og deltagelse. Musikere og dansere fra
Agoro-Band instruerede i ghanesisk dans og sang m/trommer og fortalte undervejs
om Agoros perspektiver på kulturelle ressourcer.
·
The
picture of Africa I find worth telling v. journalist og
programkoordinator Iliasu Adam, CLIP. Iliasu Adam er programkoordinator for GV´s og GDCA´s nyeste program
Community Life Improvement Programme og korrespondent for BBC World Service. Iliasu er uddannet journalist og har tidligere arbejdet for Ghana News
Agency.
·
Dansk
nyhedsformidling om Afrika set gennem afrikanske briller V.
Shani Mahama.
Herboende ghanesere savner visse historier og vinkler, vi fik indblik i hvilke.
Shani Mahama er læreruddannet i Ghana.
Bor nu i Danmark og læser politologi.
|