Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice

Fællesmødet 31. januar, 2000

Referat

Læs mere om stategien:
Trekant  Strategi 2005

Dato:                        Fredag d. 28. januar, 2000
Sted:                         Klosterbakken 2, Odense
Referent:                   Inger Millard
________________________________________________________________________________

Tilstede:
Farsø: -
Århus: Søren Asboe Jørgensen
Silkeborg: Thomas Ravn-Pedersen, Henning Lindberg, Erik Fyhn, Anni Fyhn, Pia Sonnenborg, Poul Kattler, Stig Skovbo, Hanne-Birthe Hjort, Inger Millard.
Glamsbjerg: Lis Brandt, Gunnar Brandt, Karl Kristian Ægidius, Tove Ægidius, Leif Frandsen, Børge Jensen
GV: Marianne Tønner Jørgensen, Peter Jepsen, Georg Natorp
Gæster: Flemming Gjedde-Nielsen, Ibis, og Ole Stage, T&B Consult
________________________________________________________________________________

Ad. 1. Godkendelse af dagsordenen
Efter afslutningen af punktet om GV-Ibis samarbejde blev den øvrige dagsorden godkendt.

De to gæster, Flemming Gjedde-Nielsen og Ole Stage fra hhv. Ibis og T&B Consult blev budt velkommen og efter en præsentationsrunde omkring bordet blev der taget hul på aftenens første store emne, hvor de to gæster var hovedpersoner.

Ad 2. Perspektiver for GV-Ibis samarbejde i Ghana

Flemming Gjedde-Nielsen, den sekretariatsansvarlige for Ghana programmet hos Ibis, åbnede punktet med et indlæg, som gengives i hovedtræk:

I fortsættelse af allerede opståede kontakter i forbindelse med Ibis’ indledende øvelser i Ghana så Flemming Gjedde-Nielsen muligheder for, at Ibis og GV kan spille sammen og udnytte de to organisationers forskellige styrker. I Danmark kan man forestille sig et oplysningssamarbejde om at sætte Ghana og Vestafrika på det danske udenrigspolitiske verdenskort. I Ghana kan samarbejdsmulighederne ligge inden for integreret udvikling og aktiviteter med forskellige indfaldsvinkler i forhold til distriktsrådene. Der kan naturligvis være en risiko for at træde over hinandens tæer, men hvis udgangspunktet er, at man er enige om at ønske et samarbejde, så bør evt. konflikter også kunne klares.

Ibis på vej ind i Ghana - processen

Status på Ibis’ Ghana program er, at Danida har godkendt anvendelse af midler til indledende programudvikling, men endnu ikke godkendt, at Ibis inddrager Ghana som samarbejdsland. Aktiviteter i Ghana vil indgå i Ibis’ rammeansøgning, som indsendes i foråret 2000, så på det tidspunkt vil det blive afgjort, om Danida godkender, at Ibis starter egentlige aktiviteter op i Ghana.

Ibis har valgt at gå ind i Ghana, fordi landet befinder sig på et udviklingsmæssigt niveau, som er relevant i forhold til de aktiviteter Ibis har erfaring i at arbejde med; fordi det vurderes at være muligt at identificere samarbejdspartnere inden for såvel civilsamfund som lokal forvaltning, og endelig ses etableringen af et Ghana-program som udgangspunkt for et regionalt Vestafrika engagement.

De planlagte Ghana-aktiviteter er et civilsamfundsprogram og et distriktsprogram, og de første distrikter vil være Bawku East, East Gonja og Ashiaman - en slumforstad til Tema. Der planlægges oprettet landekontor i Accra. Indledningsvis vil en del tid gå med erfaringsopsamling, så der bliver ikke tale om en hurtig programstart.

Analyse af civilsamfund/distriktsråd

Ibis har arbejdet med en analyse af civilsamfundet i Ghana og har derigennem fundet, at civilsamfundet stort set er et produkt af en politisk og økonomisk liberalisering, hvor NGO’er har overtaget statslige opgaver i forbindelse med statslige nedskæringer, og de nationale NGO’er fokuserer som substitut for staten i høj grad på levering af serviceydelser.

Kapaciteten hos de lokale organisationer, som er tæt på befolkningen, er utilstrækkelig og de traditionelle strukturer anses for stærke – og ofte legitime – men ikke formelt demokratiske. Der findes kun et fåtal af progressive organisationer, som ser sig selv i en position hvor de skal/kan spille en politisk rolle, og ønsket om at udgøre en politisk kraft er kun i meget ringe grad til stede. Der ses dog tendenser til, at NGO’er identificerer sig med målgrupperne for deres udviklingsaktiviteter, men NGO-sektoren er overvejende svag på visioner, og stærk hvad angår implementering.

En af de væsentligste problemstillinger når det drejer sig om Distriktsrådene er efter Ibis’ opfattelse, at de befinder sig i en dobbeltrolle, hvor de både skal fungere som demokratiske organer og samtidig har en kontrolfunktion i og med at 1/3 af medlemmerne er politisk udpegede.

Arbejdsmetoder

På spørgsmålet om hvad Ibis ønsker at opnå i Ghana, svarede Flemming Gjedde-Nielsen, at de ønsker at støtte grupper og tendenser, som arbejder for demokrati og udvikling (disse begreber ses som tæt sammenkædede i konteksten af den fattige befolknings adgang til ressourcer). Ibis planlægger ikke at arbejde med infrastrukturprojekter, men med støtte til f.eks. District Assemblies for at opbygge kapacitet og øge gennemslagskraften mht. at få adgang til de nationale udviklingsmidler i den såkaldte ’common fund’ og for at bidrage til at skabe gennemskuelighed omkring kontrollen.

Dette arbejde vil foregå på deltagerorienterede måder, da det er afgørende for langsigtet bæredygtighed, at befolkningen har ejerskab over deres udviklingsproces. Helt konkret kan aktiviteterne bestå i træning, f.eks. kan District Assemblies trænes i at gennemføre høringsprocesser, og i at definere klarere strukturer med større gennemskuelighed over hvem beslutter hvad.

Ibis vil ikke have en egentlig samarbejdspartner i Ghana, men vil lave aftaler med lokale organisationer hvor de har aktiviteter, f.eks. District Assemblies, men også gerne flere aktører.

Regionalprogram Vestafrika

Der blev sat spørgsmålstegn ved strategien med at have Ghana som udgangspunkt for et regionalprogram for Vestafrika. Dels er Ghana en ’ø’ i Vestafrika uden nævneværdige kontakter til andre dele af regionen, og dels er der en væsentlig sproglig barriere i skellet mellem engelsk- og fransktalende lande i Vestafrika.

Ibis har dog identificeret nogle civilsamfundsnetværk på tværs af landegrænserne inden for Vestafrika, især mellem journalister og inden for andre aspekter af medieområdet. Der findes ganske vist et kraftigt engelsk/fransk skel, men der er en betydelig økonomisk sammenhæng og stor migration, øjensynligt drevet af økonomiske mekanismer.

Begrebet ’civilsamfund’

Ifølge Ibis’ analyse er civilsamfundet relativt nyt i Ghana, men Thomas påpegede, at der er en lang tradition for at organisere sig , og at der er stærke fagforeninger, og bonde- og kirkeorganisationer. Derudover er der så senere kommet en lang række NGO’er som udviklingsaktører.

Søren fandt, at begrebet ’civilsamfund’ i udviklingssammenhæng er jargon for støtte til demokratisering, menneskerettigheder og styrkelse af oppositionsbevægelser, og at det vil være en fordel at der bliver skabt fuldstændig tydelighed om, at dette er hvad der ligger i ordet, når det anvendes på ’Danidansk’. Flemming Gjedde-Nielsen var enig i, at der i begrebet ligger, at man støtter udvikling af en kultur, hvor ting står til debat, hvilket ofte er i modstrid med afrikansk traditionel kultur.

Samarbejde mellem GV og Ibis

Ole Stage har fungeret som brobygger for kontakten mellem Ibis og GV i kraft af hans kendskab til begge organisationer, hvor han ser en oplagt mulighed for samarbejde pga. organisationernes forskellige udgangspunkt og erfaringer. GV har konkrete projekt- og Ghanaerfaringer, som de kan bidrage med over for Ibis, og Ibis kan via sin indfaldsvinkel inspirere GV til i højere grad at sætte egne aktiviteter ind i en sammenhæng også udover eget distriktsniveau. Desuden kan GV og Ibis udnytte hinandens netværk, og der kan opstå værdifulde syd-syd kontakter.

Ole Stages forslag til samarbejdsform var, at man nu overvejer mulighederne nærmere og også afventer, at Ibis faktisk opnår Danidas godkendelse af deres Ghana-program. Derefter foreslår han, at der udarbejdes en hensigtserklæring, som angiver inden for hvilke områder de to organisationer ønsker at samarbejde.

Stig bød muligheden af et samarbejde velkomment, og så det som en gevinst for GV, idet arbejdet i GV, hvor man ofte er meget tæt på projekterne, kan stå lidt i vejen for en videre horisont.

Thomas så muligheder for samarbejde dels mht. fortaleraktiviteter, som er et felt GV ønsker at bevæge sig ind på, og dels i forhold til distrikternes funktionalitet, hvor Ibis vil arbejde fra en vinkel og GV fra en anden i kraft af forankringen i befolkningen.

Poul nævnte, at det vil være meget interessant for GV at modtage Ibis materiale vedr. distriktsanalyser, da det er et område som GV i stigende grad interesserer sig for.

Ad 3. GVs strategi

GV foreningsstrategi

Som medlem af strategigruppen fremlagde Søren de problemstillinger, som har dannet udgangspunkt for formuleringen af forslag til strategi for foreningen. Hovedpunkterne er:

Strukturen med lokalgrupperne som medlemmer af foreningen i stedet for individuelt medlemskab er utidssvarende
Vægten af aktiviteter har flyttet sig fra lokalgrupperne til aktive udvalg
Integrationen af nye medlemmer er vanskeliggjort af projektarbejdets overvægt i sammenligning med venskabsdelen
Der er dalende tilslutning til fællesmøderne

Søren fremhævede, at udviklingen omkring lokalgrupperne ikke kan ses som et udtryk for mindre deltagelse af foreningens medlemmer. Snarere tværtimod, hvilket kan ses af, at der i dag er flere direkte involveret i følgegrupper af forskellig art. Den brede deltagelse, som har kendetegnet foreningen hidtil, er blot flyttet fra et stort jævnligt engagement i en lokalgruppe til et stort engagement i en af de mange følgegrupper.

Den efterfølgende debat koncentrerede sig om lokalgruppernes rolle i foreningen.

Flere medlemmer af Silkeborggruppen nævnte, at det i forbindelse med gruppens diskussion af strategiforslaget havde været et gennemgående tema, at gruppen ønskede at arrangere sig omkring et forpligtende projekt, da medlemmerne ønsker at være involveret i et stykke u-landsarbejde og have noget konkret at samles om.

Lis mente, at nye medlemmer primært vil komme til via lokalgrupperne, og at det så er alles ansvar at være med til at fastholde de nye medlemmer. Endvidere er lokalgrupperne uundværlige i forbindelse med besøg fra Ghana. Hun savnede mere tid på fællesmøderne til at have nogle grundigere debatter. Tidligere har der været week-end fællesmøder, og det vil måske være en ide at indføre i hvert fald et årligt week-end møde. Fællesmødet bør ikke nedprioriteres, da det er et vigtigt forum. Ligeledes må vurderingen af VUs arbejde ikke undervurderes – der er en stor opgave at løfte for VU, og det er derfor vigtigt at det er et stort og dynamisk udvalg.

Leif nævnte, at lokalgrupperne har en del støttemedlemmer, som nok ville falde fra, hvis de i stedet skulle ind i en landsorganisation. Støttemedlemmerne er meget værd, også i forhold til GVs folkelige forankring.

Thomas beskrev situationen således, at der er sket en todeling af arbejdet, dels projektarbejde som varetages af udvalgene, og dels venskabsarbejdet og lokale oplysningsaktiviteter, som varetages af lokalgrupperne, og projektarbejdet har suget størstedelen af arbejdskraften til sig.

Marianne foreslog som en opgave for lokalgrupperne at udarbejde et nyhedsbrev til opslag i Ghana med hilsener og meddelelser fra Danmark. Pia foreslog, at diskussionsemner kan lægges ud  til decentral debat for at gøre det nemmere og mere overskueligt for nye medlemmer at deltage. En variant heraf kunne være, at lokalgrupperne arrangerer møder for folk, som gerne vil høre hvad GV laver, uden at det bliver præsenteret på ’Danidansk’.

Erik pegede på, at det er et grundlæggende strategisk spørgsmål, om lokalgrupperne skal prioriteres. Man kan også forestille sig at der sker en omdefinering af, hvad en lokalgruppe er. Ifølge den oprindelige definition påtager en lokalgruppe sig forpligtelser for livstid. Men sådan er det ikke længere.

Søren fandt, at det ikke er et mål i sig selv at have lokalgrupper, da arbejdet i høj grad sker i udvalgene. Det er ikke et spørgsmål om, at de eksisterende lokalgrupper skal nedlægges – de skal leve videre efter hver enkelt gruppes ønsker. Men i forhold til at træffe beslutning om at revitalisere lokalgrupperne, så savnede han argumenter.

Thomas gav udtryk for, at GVs forankring i høj grad hviler på lokalgrupperne, i bredden såvel som i dybden, og at de er en del af GVs legitimitet. Han mente derfor, at det må være en del af foreningens strategi at have aktive lokalgrupper, som markerer sig i det danske landskab.

Erik så en risiko for, at en nedprioritering af lokalgrupperne vil betyde, at kun tidligere ansatte og folk med en relevant faglig baggrund vil have mulighed for at følge med og derfor kunne deltage aktivt.

Søren gjorde rede for, at strategigruppens forslag byggede på en realvurdering af foreningens ressourcer. En mulighed for at imødekomme reaktionerne kan være, at strategien beskriver en meget fleksibel rolle for lokalgrupperne, som også åbner mulighed for, at ad hoc opgaver lægges ud til lokalgrupper, og hvor lokalgrupper kan etableres uden den oprindelige forudsætning i form af en meget forpligtende venskabsforbindelse.

Det blev konkluderet, at strategigruppen bedes forsøge at indarbejde mødets reaktioner på oplægget. Det blev foreslået, at korttidsfrivilligudvalget kontaktes for at høre fra dem, hvordan de vil synes, at det kan blive godt og spændende at være med i GV for unge mennesker. Samtidig blev lokalgrupperne bedt om på næste fællesmøde at fremlægge konkrete forslag til opgaver for sig selv.

Partnerskabsstrategi

Thomas udtrykte overraskelse over strategigruppens oplæg, da konklusionen på sidste fællesmøde havde været at have en løsere formuleret partnerskabsstrategi med en nedtoning af spørgsmålet om, hvordan partneren organiserer sig, da det ikke er et GV spørgsmål. Alligevel var man nu tilbage til A og B modellerne. Poul tilsluttede sig samme fortolkning af debatten på forrige fællesmøde.

Lis anførte, at diskussionerne om partnerskabsstrategi indtil nu har foregået på engelsk med  GDCA formandens tilstedeværelse, og desuden under tidspres, så der ikke har været mulighed for en grundig og tilbundsgående debat.

Søren beskrev de to problemstillinger, som gør arbejdet med partnerskabsstrategien vanskelig. For det første er der konflikten mellem de jure situationen (at GV samarbejder med to forskellige NGO’er/partnere, GDCA og SfL)  og de facto situationen (at GDCA af centrale personer betragtes som overordnet organ for alle tre projekter, GDCP, SfL og CLIP) samt spørgsmålet om, hvorvidt GV skal acceptere denne konflikt. For det andet er der debatten om, hvorvidt GV skal bekende sig til en enstrenget partnerskabsstrategi, eller om der skal åbnes mulighed for at indgå andre samarbejdsrelationer.

Leif mente, at der er kulturelle forskelle, som gør at vi har en formaliseret opfattelse i Danmark af de tre registrerede NGO’er i Ghana som hver for sig enkeltstående, hvor opfattelsen af kulturelle årsager er mindre kategorisk i Ghana. Det er korrekt, at GDCA ikke er repræsentativt for hele området, men hvis GV skal gøre opmærksom på det, så skal det ikke nødvendigvis ske i GVs strategi, der skal omhandle, hvordan vi selv udvikler os.Hvordan de organiserer sig i Ghana kan drøftes mere uformelt, når ghanesere og danskere mødes.

Pia fandt i forhold til den enstrengede partnerskabsstrategi, at der bør være mulighed for at vælge andre partnere på fremtidige aktiviteter, hvis der viser sig en oplagt kandidat.

Lis mente, at det er uklogt at beskrive et samarbejdsorgan i GVs strategi, før Ghana selv sætter noget i gang for at etablere et sådant.

Stig fandt det betænkeligt, at tale om et samarbejdsorgan, da det vil være meget mere hierarkisk end det græsrodsarbejde, GV arbejder med. Han så gerne en hensigtserklæring i strategien, om at GV samarbejder med to selvstændige NGO’er, GDCA og SfL, og ikke nogen omtale af et koordinationsorgan. Det må være op til eget ghanesisk initiativ at finde ud af at samarbejde på relevante punkter.

Anni pegede på, at et overordnet organ er hensigtsmæssigt i forhold til harmonisering mellem projekterne af lønninger og andre konkrete retningslinjer.

Henning anførte, at der er behov for en ændring af GDCAs struktur som følge af udvidelsen af projektområdet. Der bliver nu sammenfald mellem GDCP og SfL distrikter, og det vil derfor være logisk med samarbejde og koordinering. Det er vigtigt, at GV ikke melder sig ud af diskussionen.

Søren fandt, at der også i dag sker et samarbejde mellem GDCA og SfL som selvstændige organisationer, og det er jo ganske udmærket.

Karl Kristian nævnte, at det bør være beskrevet i strategien, hvad det fælles mål er, i og med at GVs opgave ikke er alene at levere bistandsmidler, men at indgå i defineringen af en fælles kultur. Dette vil falde i tråd med beskrivelsen i impact study rapporten af partnerskab som et kontinuum.

Peter gav udtryk for, at GV efter 20 års samarbejde burde lade Ghana bestemme selv på dette punkt. En sådan frihed kunne bidrage til en opblødning af forholdet.

Thomas udtrykte håb om, at debatten om denne del af strategien kan lukkes på næste møde. Efter fællesmødet i november havde han på baggrund af sine notater fra mødet omformuleret det fremsatte forslag en smule i overensstemmelse med mødets kommentarer. Dette forsøg på et kompromisforslag udsendes som bilag til referatet (Bilag 1).

Ad 4. Godkendelse af referat fra Fællesmødet 07.11.1999

Referatet blev godkendt.

Ad. 5. Nyt fra udvalgene

Hjemmesidegruppens oplæg til arbejdsplan blev udskudt til næste møde.

CLIP

CLIP-gruppen leverede en skriftlig fremlæggelse af situationen på CLIP projektet i forbindelse med brobevilling til at dække perioden mellem afslutningen af pilotfasen og forhåbentlig godkendelse af en ny fase i NGO-Enheden, samt planlægning af forundersøgelse af grundlaget for denne nye fase (Bilag 2).

Henning bemærkede, at han synes, det var kritisabelt og utilfredsstillende, at T&B Consult først havde givet én pris for så ved kontraktforhandlingerne at give en anden.

GDCP

Thomas nævnte, at GDCP udvalget arbejder med planer om et seminar om organisations- og kapacitetsudvikling i Ghana, hvor det er tanken, at management og bestyrelser fra alle 3 programmer samt en fyldig repræsentation fra de danske udvalg deltager, og hvor man inviterer en ekstern facilitator. Han opfordrede til, at de andre udvalg drøfter ideen.

Venskabsudvalget

VU havde på sit sidste møde besøg af tre studerende fra medievidenskab på Århus Universitet, som har udarbejdet en eksamensopgave bestående i at formulere en strategi for GVs medlemshvervning og fastholdelse af medlemmer. De studerende blev inviteret til at fremlægge deres arbejde på et fællesmøde, og det ville de gerne.

Mht. punktet ’Nyt fra udvalgene’ på fællesmødedagsordenen foreslår VU en procedure, hvor de enkelte udvalg melder sig på, hvis de har noget til dagsordenen – meget gerne med korte skriftlige oplæg i stikordsform om udvalgenes aktuelle arbejde, som kan udsendes sammen med fællesmødeindkaldelsen.

Ad 6. Næste møde

Næste møde er fastsat til fredag den 31. marts. Her tages næste runde af strategidebatten på baggrund af inputs fra strategigruppen og lokalgrupperne, som nævnt under punkt 3. Desuden vil de tre medievidenskabsstuderende blive inviteret til at fremlægge deres arbejde med strategi for medlemshvervning og –fastholdelse. Endelig vil arbejdsplanen for hjemmesiden være på dagsordenen.

Ad 7. Evt.

Intet under dette punkt.