Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice

Godbidder fra Ghana Håndslags arkiver

Artikler om School for Life:

Modersmålsundervisning
Stig Skovbo beskriver en af grundpillerne i School for Life programmet og nærmer sig en forklaring på den hidtidige succes.
Livet i School for Life klasserne
Lis Brandt fortæller hvordan rygraden i School for Life programmet, de frivillige lærere, udvælges og introduceres til nye undervisningsmetoder.
Det Nytter!
Interview med den ghanesiske formand for School for Life, Alhaji Iddrisu Abu, om programmets betydning for forbedret skolegang i Nordghana.
 
infohaandstor.gif (27438 bytes)
Om Dagbon og
Dagombaerne

- Annelie Abildgaards
artikelserie om
livet i Nordghana

Modersmålundervisning

Undervisning på modersmålet støtter børns indlæring
Undervisningen i School for Life klasser har fra den spæde projektforberedelse været forudsat gennemført på lokalsproget. Funktionel undervisning indebærer således, at børnene undervises i hverdagsaktiviteter gennem brug af det sprog, der anvendes i de deltagende børns hverdag. Modermålsundervisningen styrker barnets identitetsdannelse og sikrer overførsel af den kulturelle arv.

Ghana's modersmålspolitik
Anvendelse af modersmål eller lokalsprog harmonerer samtidig med den officielle ghanesiske politik, hvor "undervisningen i de første tre år i børneskolen skal gennemføres på det overvejede anvendte ghanesiske sprog i området". .Siden slutningen af 50'erne har det samtidig været officiel ghanesisk politik at gennemføre undervisningen på så mange ghanesiske sprog som økonomisk muligt. Konkret har det medført, at undervisningsmaterialer i dag produceres på max. 15 ghanesiske sprog ud af de ca. 60 forskellige sprog i Ghana.

I en kort årrække umiddelbart efter uafhængigheden af det britiske koloniherredømme ændredes dette. Engelsk blev indført som undervisningssprog fra første klasse i et forsøg på at udrydde "tribalism" (positiv særbehandling af medlemmer af samme stamme) og sikre dannelse af enhed og nationalfølelse. Fremmedgørelse, manglende motivation for skolegangen og generel mangel på engelsktalende lærere var medvirkende årsager til en hurtig tilbagevenden til at bruge lokale sprog i skoleforløbet.

I dag starter undervisningen på et af 7 udvalgte modersmål. Gradvist overtager engelsk rollen som instruktionssprog i løbet af skoleforløbet. Først ved ungdomsuddannelserne og under videregående studier foregår undervisningen i dag alene på engelsk.

Undervisning og skolegang erkendes at udgøre en betydende faktor i bestræbelserne for at skabe en fælles nationalitetsfølelse. Mange tilslutter sig den opfattelse, at en følelse af nationalt fællesskab bedst skabes ved at give alle samme kulturelle og sproglige udfoldelsesmuligheder ("unity in diversity"). Sprog og etnicitet diskuteres dog fortsat med stor intensitet i Ghana.

Modersmål i School for Life
School for Life programmet er startet i to distrikter i Nordghana, hvor befolkningen er sammensat af etniske grupper med hver deres modersmål. Dagombaerne og konkombaerne udgør dog befolkningsmæssigt de to eneste grupper, der forventes at kunne rekruttere hele klasser af børn til alfabetiseringsundervisningen.

Hvis programmet udvides til yderligere distrikter i Dagbon som forudsat i projektgodkendelsen fra DANIDA, kan det komme på tale at forberede undervisningsmateriale for øvrige etniske grupper (Chekosis, Bassaris, Bimobas m.fl.)

Trods ønsket om at sikre modersmålsundervisning i SfL for alle deltagende børn, må programmets ressourcer og begrænsninger nøje indtænkes i forbindelse med en evt. udvidelse af programområdet. Alene det faktum, at der blandt de øvrige minoritetssprog i området findes flere, der ikke hidtil er gjort til skriftsprog, rummer en begrænsning i forhold til ønsket om at kunne tilbyde modersmålsundervisning for alle deltagende børn.

Stig Skovbo 1996

Status 1999

Artiklen er skrevet efter det første undervisningsforløb. Modersmålsundervisning er stadig en af hjørnestenene i SfLs undervisningsprincipper. Fra 1999 undervises der på 4 sprog: Dagbani, likpakpaaln (konkomba), bassari og anufo (chekosi).

Som artiklen fremhæver er det også Ghanas skolepolitik, at der kan undervises på modersmålet i 1. – 3. klasse, men realiteten er ganske anderledes. I byerne med den sprogligt blandede befolkning bruges engelsk fra 1. klasse, og i de fjerne landdistrikter, hvor SfL arbejder, kan der sjældent skaffes kvalificerede lærere. Men den væsentligste hindring er, at engelsk har en uhyggelig høj status, og er det eneste accepterede skriftsprog.

Undervisningsmyndighederne har dog øjnene åbne over for kvaliteterne af School for Life’s resultater, og har jævnligt forbindelse med SfL, når der arbejdes med reformer af folkeskoleundervisningen. Den seneste reform hedder FCUBE (Free, Compulsary Universal Basic Education, gratis tvungen almen grund uddannelse) og stræber efter at have nået målet i 2006.

Lis og Gunnar Brandt 1999

Tilbage til top
Livet i School for Life klasserne

Hvordan står det til i klasserne? Kan lærerne holde på børnene? Kan læreren selv holde gejsten oppe og arbejde frivilligt uden 1øn dag efter dag? Kan forældrene undvære børnenes arbejdskraft? Lykkes undervisningen?

Oddsene imod et stabilt arbejdsklima i Sfl, klasserne er mange: Børnene har aldrig gået i skole før. Der er ingen tradition for skolegang i familien. Børnenes arbejdskraft er nødvendig for familiens udkomme.
For tiden er der desuden vandmangel i mange landsbyer, så kvinderne må gå mere en 10 km efter vand, og da må alle piger i sving.
De mange begravelsesfester i tørtiden kræver også børnenes arbejdskraft. Den månedlange Ramadan med dertil hørende faste fra solopgang til solnedgang gør alle trætte og svage, også de store børn, som følger de voksne i fasten.
Læreren må arbejde frivilligt i 3 timer hver dag uden løn. Mange forældre "glemmer" eller har ikke råd til at støtte ham økonomisk eller med anden form for hjælp.
Børnene må arbejde hjemme både morgen og aften, så det kan være fristende at tage en fridag engang imellem.

Rundturen
Vi har krydset fingre for at SfL skulle lykkes, så rundturen til alle 101 klasser blev imødeset med stor spænding. Nu er skolerne, alle besøgt, og vore bekymringer blev gjort til skamme. Vi blev i høj grad glædeligt overraskede.
Turen til landsbyerne er en oplevelse i sig selv: Selv om vi er i tørtiden, og de fleste af floderne og vandløbene er udtørrede, er der god brug for 4hjuls trækket op og ned ad de stejle skrænter og ad cykelsporene, som snor sig mellem stubbe og klippestykker. Sandet er løst, det er som at køre i nyfalden sne, og der hvirvles store støvskyer op. som næsten kvæler de stakkels cyklister og gående, som vi passerer.

Skolen
Når vi kommer til landsbyen, står en udkigspost og venter på os. Han løber foran bilen, og med en hale af halvnøgne børn efter os kommer vi frem til "skolen". I sjældne tilfælde bliver børnene undervist i en god skolebygning. I de fleste tilfælde er skolen en lille lerklinet bygning med stråtag, som trænger gevaldigt til reparation, og hvor der hverken er døre eller vinduer, så gederne opholder sig her udenfor skoletid. Rummene er meget små, og der virker hurtigt meget lummert og indelukket.
Så er der mere luft og lys for de klasser, som sidder under et skyggefuldt træ. Men hvordan holde skole her om et par måneder, når regntiden sætter ind? Mange landsbyer har løst problemet ved at bygge små skure, hvor halmmåtter fungerer som både tag og mure. Men alle håber selvfølgelig på, at der bliver råd til at bygge en ny skole med støtte fra selvhjælpspuljen.
Hvor klassen nu har til huse, sidder de ca 25 børn i sjældne tilfælde på stole eller bænke, men i reglen enten på grene, som er banket sammen til en slags pindebænk eller på sten på den bare jord. Borde findes ikke og det er ikke nemt at skrive pænt, liggende på jorden. Bøgernes tilstand og farve bærer da også præg af det.

Ivrig sang
Vi bliver oftest modtaget med sang. Børnene kender en mængde sange udenad, og de synger meget gerne. Et af børnene lægger for og synger verset først, før de andre falder i meget højt og sommetider skingrende falsk, i andre klasser med en falset som overstemme og flerstemmigt. Mange klasser har for resten selv digtet en SfL sang.
Frafaldsprocenten er meget lav. Vi havde regnet med. at 1/5 ville være faldet fra på nuværende tidspunkt, men det drejer sig kun om en enkelt i nogle af klasserne. I et tilfælde måtte en stor pige holde op. fordi hun blev gravid, og tanten var så vred, at hun sendte hende væk. Men ellers sidder de der alle 25 - små og store mellem hinanden. Målet var jo børn mellem 8 og 12, men vi må nok indrømme, at nogle af de 8-årige er noget klejne, og nogle af de 12-årige endog meget veludviklede. Det er på sin vis i orden, bare læreren kan klare den store spredning, men vi vil prøve at undgå det næste år.

Undervisningen
Læreren vil selvfølgelig gerne vise, at eleverne er dygtige, så han går i reglen en del lektioner tilbage. Vi kan dog i reglen afsløre ham ved at kigge i bøgerne og se, hvor langt siderne er mærkede af svedende og snavsede fingre.
På kurser har vi forsøgt at lære læreren at benytte en friere undervisningsform med samtale, gruppearbejde og individuelt arbejde. Det er svært at komme væk fra den traditionelle metode med. at gentage efter læreren eller en dygtig elev. Men mange af børnene har faktisk lært at læse. En efter en bliver de bedt om at læse, de rejser sig op. holder bogen foran sig og læser højt og tydeligt. Når de er færdige, roser de andre dem ved at klappe en bestemt rytme i hænderne. Og hvad gør man så, når der ikke er et bord at lægge bogen på i en fart? Stikker den imellem benene eller op under armen, men ofte havner den på jorden og ser ud derefter. Vi må have skaffet møbler til dem! Utroligt at de også har lært at skrive under de forhold. Vi beder dem om at skrive deres navne eller ord de kender på tavlen. Bogstaverne hælder måske nok lidt og s'erne vender forkert, men det er småting, som vil blive rettet i løbet af de næste måneder.
Børnene regner selvfølgelig også, de spiller fodbold, lærer at flette kurve og benytter sig af vores besøg til at af holde en rask lille auktion, hvor vi køber kurven til overpris. Nogle er vældig avancerede og dramatiserer et emne fra undervisningen. Familieplanlægning er meget populært (i teorien) og børnene går højt op i at vise, hvor godt familien med 3 børn klarer sig, mens familien med de 10 børn ikke kan mætte dem alle.

Medlevende tilskuere
Under hele vores besøg i klassen hænger andre børn ind ad vinduerne, og voksne sidder i klassen og følger levende med i undervisningen, både ved selv at deltage som elever og ved at blande sig i lærerens undervisning, når de synes, børnene er for langsomme til at svare.
I den almindelige skole i Ghana skal børnene bære uniform. Det gælder ikke SfL børnene. Men alligevel har mange anskaffet sig eller lånt de brune bukser eller nederdel og den gule bluse. Men ellers er de klædte i deres pæne tøj, de store piger med det traditionelle tørklæde på håret og alle drengene med pæne, rene skjorter. Normalt går drengene med bar overkrop.

Næsten i mål
Vi er ca. halvt igennem skoleforløbet, og meget kan ske endnu. Nogle af klasserne må nødvendigvis gå ned, men ikke så mange som vi havde regnet med. Med den iver og entusiasme, som SfL er blevet modtaget, har vi gode forhåbninger til, at forventningerne bliver indfriet: - At mange af disse børn efter de 9 måneder vil blive optaget i den formelle skole uden at skulle starte fra 1. klasse, og at de andre vil vende tilbage til det normale hverdagsliv, men med større selvrespekt, bedre rustet til at klare kravene i deres hverdag, til at fortsætte med en eller anden form for undervisning, så de ikke går i stå og til at være med til at præge udviklingen af deres landsby til et godt sted at leve med bedre livsbetingelser end før SfL kom til byen.

Lis Brandt,
Programrådgiver for SfL

Tilbage til top
Det Nytter

Den ghanesiske formand for "School for Life's" bestyrelse, Alhaji Iddrisu Abu fortæller om programmets betydning for en forbedret skolegang i Nordghana.
I 1940'erne, hvor jeg selv modtog undervisning som barn i Kumbungu, lærte vi at skrive og regne ved at sidde på jorden og tegne i sandet. Siden da er vi ikke nået langt i Nordghana. Skoler er i en miserabel forfatning. Uden skolemøbler, uden tilstrækkelige undervisningsmaterialer. Og det ser desværre ud til at have lange udsigter, før den ghanesiske regering kan forbedre situationen radikalt.
SfL programmets hovedmål - at hjælpe landsbyerne til at hjælpe sig selv - udgør det mest realistiske bud på en virksom støtte til at forbedre skolegangen i landsbyerne.

Er alt gået som planlagt?
I store træk ja, men der har dog været tale om påkrævede afvigelser fra den aftalte køreplan. Den etniske konflikt påførte nye opgaver for SfL. Og den danske ambassades tilsagn om yderligere støtte til skolebyggerier i programområdet øgede arbejdsbyrden for medarbejdere. Men jeg er stolt over at kunne konstatere, at den aftalte tidsplan er overholdt til punkt og prikke - og at afvigelserne alle tæller i positiv retning for gennemførelsen af programmet.

Hjælpen batter
Hjælpen har en langt større virkning end de konkrete mål umiddelbart viser. Pilotprogrammet ser ud til at have vundet en overvældende tilslutning fra landsbybeboerne i de to udvalgte distrikter. De har i praksis set, at undervisningen er relevant og med til at forbedre familiernes livsvilkår.
Hils i Danmark og sig tak for indsatsen. Vi håber I har energi og visdom til at forsætte længe. Den tak donorer får, er børnenes resultater.
Høvdingerådet (Dagbon Traditional Council, red.) håber således stadig, at fortsatte gode projektresultater vil muliggøre en udvidelse af programmet så det kommer til at dække hele Dagbon (7 distrikter i Northern Region, red.). Det ønske deler jeg, for vi har brug for hjælp udefra til at forbedre sko le g an g en for de kommende generationer, hvis vi skal kunne udrydde fattigdommen i Ghana.


Fortsættelse efter 3 1/2 år?
Vi har repræsentanter fra det formelle skolesystem siddende i bestyrelsen for SfL som rådgivere. De yder alle en velkommen støtte til programmet. Alligevel finder jeg det ikke sandsynligt, at undervisningsministeriet vil være i stand til at overtage programmet om kun et par år. Jeg håber derfor, at det bliver muligt at forlænge donorstøtten, så programmet kan fortsættes - og evt. udvides- indtil den ghanesiske regering har midler og knowhow til at forestå programmets fortsættelse.

Redigeret uddrag af samtale med Alhaji Iddrisu Abu, der foruden at være nyindsat høvding i Kumbungu til dagligt virker i Accra som leder af Survey Department.
Tilbage til top