Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice

Udvalgte artikler fra Ghana Håndslag 4/99

1.  Status for Ghanavenskabsgruppernes strategi før årtusindskiftet                        Helene Husum Sørensen
2.  Der er da flere slags paraplyer.
                                          
Pia Sonnenborg
3.  Strategi
- Centralisme og generationsskifte
                                          
Lis og Gunnar Brandt
4.  Lad tusind venskaber blomstre
                                                         Poul Kruse

Status for Ghana Venskabsgruppernes strategi før  årtusindskiftet              Helene Husum Sørensen

Ghana Venskabsgruppernes strategi har været til debat på tre forskellige fællesmøder (inklusiv Generalforsamlingen), siden Strategigruppen påbegyndte sit arbejde i foråret 1999. Strategien har også været diskuteret med vores partnere i Ghana, og flere af lokalgrupperne har haft den til debat.  Siden den første udgave af strategien blev rundsendt til foreningens medlemmer er der sket følgende væsentlige ændringer: Foreningen er meget tæt på at finde et fælles standpunkt i partnerskabsdebatten, og udviklingen af en foreningsstrategi er igangsat.

 Mod en fælles partnerskabsstrategi
I en artikel i et tidligere nummer af Håndslag blev de to partnerskabsscenarier opridset; ”monogamt” samarbejde med GDCA, kontra samarbejde med et bredt udsnit af nordghanesiske NGO’er. På de seneste møder har meget tydet på, at foreningen langsomt er ved at finde fælles fodslag i forhold til partnerskabsscenarierne. Der er ingen tvivl om, at School for Life i Ghana generelt betragtes som et GDCA projekt, og at vi i GV narrer os selv, hvis vi vælger at se bort fra det faktum. Mange i både Ghana og Danmark mener, at den væsentligste samarbejdsrelation mellem Ghana og Danmark er den mellem GDCA og GV, og - forudsat at projekter kan fortsætte som hidtil - lader det til, at der er bred enighed om, at GDCA også i fremtiden skal være vores hovedsamarbejdspartner. Muligheden for at indlede partnerskaber med andre NGO’er i sammenhænge, hvor det vil være hensigtsmæssigt, skal fortsat stå åben for både GV og GDCA. ’
Vi kan selvfølgelig ikke udstikke kursen for vores partneres organisationsudvikling, men tilsyneladende er vi i det mindste som GV ved at blive enige om, hvad vi vil anbefale. Mange har udtalt sig til fordel for oprettelsen af en paraplyorganisation for de tre projekter i Ghana. Paraplyorganisationen kunne i så fald stå for den nødvendige koordination mellem projekterne, varetage fælles netværks- og lobbyaktiviteter, samt behandle venskabs- og partnerskabsspørgsmål i forhold til GV.

 Foreningsstrategi for GV
Forud for sidste fællesmøde havde strategigruppen udsendt første udkast til en foreningsstrategi til medlemmerne. Forslaget omfatter blandt andet en ny foreningsstruktur, som vil give Venskabsudvalget repræsentation i Forretningsudvalget og ændre procedurerne for medlemskab, således at alle medlemmer er direkte medlemmer af GV samtidig med, at de eventuelt er medlemmer af en lokalgruppe. Vedtages den nye struktur vil man som kategori 1 eller 2 medlem have stemmeret i foreningen, uanset om man samtidig er medlem af en lokalgruppe eller en arbejdsgruppe eller udvalg.
            Samtidig er de indledende overvejelser i forbindelse med GVs oplysnings- og venskabsaktiviteter blevet igangsat: Hvordan sørger vi for at få de medlemmer integreret, som ikke er interesserede i at engagere sig i projekterne? Hvordan skal et tidssvarende koncept for venskabsarbejde se ud?
            Endelig er det vigtigt for GV som forening at gøre sig klart, hvordan vi sikrer sammenhængen mellem de forskellige dele af foreningen.  Hvordan gøres fællesmødet for eksempel attraktivt for os alle?

På fællesmødet den 28. januar lægges sidste hånd på GVs strategi. Mød op, og få indflydelse på foreningens udvikling!!

Tilbage til top

Der er da flere slags paraplyer.                                                  Pia Sonnenborg

Når strategidebatten  opsummeres, er der for mig at se  to meget forskellige holdninger til begrebet paraply. Den ene opfatter det skærmende apparat, som et, man kan søge ly eller skygge under, når man har lyst og kan se en fordel i at søge denne støtte, den anden betragter paraplyen  som et altdækkende enhedssymbol.
Den lange debat er utroligt nyttig for GV, for den tvinger os til at definere, hvad vi i grunden mener, når vi taler om partnerskab. Vi har længe talt forbi hinanden, fordi holdningerne til partnerskabet i Ghana og Danmark har været forskellige.
Jeg kan godt forstå, at GDCP, SfL og CLIP i Ghana får betegnelsen danskerprojekterne, og at det for modtagerne ser ud, som om det er 3 fraktioner af samme organisation. De samme to personer har ledende positioner i alle 3 programmer, det er jo også den samme danske samarbejdspartner, samme vilkår for Danidastøtte osv. Derfor er debatten helt nødvendig om, hvordan de jure og de facto strukturen kan blive den samme.
I det seneste oplæg til fællesmødet foreslås, at der oprettes en superstruktur i Ghana, som befinder sig på et højere niveau end de nuværende bestyrelser, det er den anden paraplyopfattelse, som fordrer, at GDCA ændrer sine vedtægter og udvider sin medlemsskare til folk i 8 distrikter ( De tre programmers samlede programområde)
Jeg er dybt bekymret for den struktur, for jeg tror, det vil fordre urimeligt meget koordinationsarbejde for medarbejderne at skaffe medlemskaber, lave medlemskort, sørge for informationer og transportere folk til vigtige møder. Dýbest set tror jeg heller ikke, at den far eller mor, som er optaget af at etablere en skole i sin landsby i  Saboba under SfL programmet har interesse eller overskud til hverken at forholde sig til kornlagre i Gusheigu eller landbyudvikling i
Tolon -Kumbungu. 

Jeg er fuldt ud klar over hvilken betydning GDCA har haft gennem hele GV´s engagement i Nordghana, og derfor er GDCA  repræsenteret på vigtige bestyrelsesposter i alle 3 programmer. Men det er for mig ikke ensbetydende med, at GDCA skal have funktion som overordnet ledelse for alle programmerne. Jeg er ikke altid enig i GDCA´s dispositioner, og meget bekymret for fremtidsperspektivet, når magten reelt er koncentreret hos 2 personer. Det er en lang proces for Ghana at sprede indflydelsen. Det nødvendige reformarbejde i forbindelse med udvidelsen af GDCPs område fra Tolon-Kumbungu til også at omfatte Savelugu-Nanton er en meget spændende proces, som kan give den rigtige organisationsudvikling. 
Det er med rette GV´s stolthed, at folk i Tolon Kumbungu District er aktive medlemmer i forskellige grupper, der arbejder for udviklingen af området og med direkte repræsentation til de styrende organer i GDCA.

I SfL er situationen en helt anden. Bestyrelsen er sammensat af forskellige distriktsrepræsentanter og resursepersoner fra organisationer, som arbejder med børn og undervisning. De er alle udpegede af deres institution. Der er altså intet direkte valg til bestyrelsen.
De folk, der får gavn af SfL, er i øjeblikket beboere i 400 landsbyer i 8 distrikter repræsenterende 4 forskellige sprog.
Skulle de repræsenteres i demokratiske organer med centrale møder nogle gange om året, får vi ikke et bedre program, tværtimod.
Det kan lyde, som om, jeg er imod demokrati i SfL. Det er ikke tilfældet. SfL valgte en model,  hvor den demokratiske diskussion kommer ud i hvert distrikt. En gang om året mødes 2 repræsentanter fra hver landsby (en mand og en kvinde) med medlemmer af  management og de bestyrelsesmedlemmer, som har lyst til at deltage. Der er 2 møder i hvert distrikt for at gøre antallet af mødedeltagere så lille, at diskussion er mulig (50 personer) og reducere afstanden til mødestedet.
Min drøm er, at vi i GV kan enes om den første paraplyopfattelse, nemlig så de tre programmer fortsætter som nu, som selvstændige programmer med hver sin profil. 

 GDCP, som egnsudviklingsprojektet med mange aktiviteter i 1-2 distrikter. SfL med en aktivitet i 8 distrikter og Clip med begrænset antal aktiviteter i 2 distrikter.En gang imellem fx 2 gange om året kan repræsentanter for de tre bestyrelser mødes på lige fod for at debattere fælles anliggender og trække på hinandens erfaringer. Jeg understreger, at jeg opfatter det som et samarbejdsforum blandt lige parter og ikke på nogen måde som et organ, der kan overtrumfe andre bestyrelser.

GV samarbejder i øjeblikket med NGO´en GDCA og NGO´en SfL, og hvis det i fremtiden viser sig, at en tredje NGO har nogle forcer, som netop passer til en planlagt udvidelse af GV´s aktiviteter, vil jeg opfordre den til partnerskab. I den sag er jeg mere ghanesisk polygam end dansk monogam.

Tilbage til top

Strategi - Centralisme og generationsskifte                    Lis og Gunnar Brandt

Da vi startede strategidebatten på baggrund af gruppens forslag, syntes vi det var så ligetil og nemt: Ghana Venskabsgrupperne (GV) arbejder fortsat med venskab som det bærende element, kan udvides til hele Nord Ghana med nye programmer, hvis resurserne er til stede, og fortsætter med de samme partnere, men hvis der opstår en situation, hvor GV synes det er formålstjenligt at finde an anden, gør vi det.

Men nu er det blevet vældig kompliceret, synes vi. GVs strategi er blevet hæftet op på vores ene partner Ghanaian Danish Community Association (GDCA), hvis drømme åbenbart går i retning af at samle alle programmer under sig og således styre alt centralt med det til følge, at nogle ganske få personer kan styre det hele. En udvikling som mange af os har forsøgt at modarbejde på flere fronter igennem årene..

Vi må selvfølgelig konstatere, at ghaneserne selv kan bestemme, hvordan deres organisation skal bygges op, men vi behøver vel ikke lige tvinge dem til at centralisere sig. Og det vil vi gøre, hvis vi vælger at beslutte kun at arbejde med en partner, GDCA. Så er de da nødt til at lægge School for Life ind under sig. Det vil så sige, at School for Life skal omdannes til en medlemsorganisation ligesom GDCA. Og det vil give en rigtig gumpetung organisation at arbejde med, hvis alle otte distrikter virkelig skal have reel demokratisk medbestemmelse, og vi ikke som nu kan lade de to medlemmer (formand og kvinderepræsentant) fra hver lokalgruppe repræsentere landsbyen ved de årlige formandsmøder som holdes to steder i hvert distrikt, altså med 50 deltagere. Et forum hvor der virkelig er mulighed for at komme til orde. Hvis de samme mennesker skal mødes en gang om året i Dalun under GDCA vil det for bare School for Life beløbe sig til 800 personer.

 Det er forståeligt at de ghanesiske programmer gerne vil have et overordnet samarbejdsudvalg, da alle programmerne i ghanesernes øjne er under en hat, men en central politisk styring vil være katastrofal. Måske kunne det gå med de nuværende personer i toppen, som lægger et kæmpe arbejde og megen tid i arbejdet for programmerne, men både i Ghana og i Danmark er vi  nødt til at tænke langsigtet og give plads til et generationsskift. Nye folk skal trænes op i bestyrelserne, og det sker kun, hvis de enkelte bestyrelser er ansvarlige for deres programmer, og det ikke kun er formand og til nød næstformand, der er beslutningstagere.

Det er planen, at der skal træffes beslutning på næste Fællesmøde. Det vil vi meget fraråde. Det er rigtigt, at nogle af os har snakket og diskuteret, så vi næsten synes det er for meget, og at andre presserende sager er blevet skubbet i baggrunden. Men det drejer sig kun om 10-12 personer! Fællesmøderne og Generalforsamlingen har haft så dårlig tilslutning, at vi vil anbefale, at vi udskyder denne vigtige beslutning til næste generalforsamling i det håb, at flere af vores medlemmer vil være med i debatten. 

Lad tusind venskaber blomstre                                       Poul Kruse

Venskabs relationerne har været Ghana Venskabsgruppernes særkende hidtil og skulle gerne være det fremover.
Det nære bekendtskab, som man tør kalde venskab, skulle gerne fortsat trives i GV regi. Men måske er det nødvendigt at nytænke muligheder og finde måder hvorpå man kan støtte og fremelske sådanne venskaber.

Det er OK med venskab mellem projektgrupper, konsulenter m.v. og Dalun-koloniens management og medarbejdere, men det er vel nærmest venskab ”på vegne af” befolkninger.
Har effektiviteten og ”projekteriet” skabt en gruppe af projektmagere i stedet for venner i GV?

 Hvis venskabsbyerne fader ud, hvordan så fremelske en struktur der tilgodeser den personlige relation og det personlige engagement?

For nogle år siden gik debatten meget på, at støtte til en enkelt gruppe eller by skulle undgås for ikke at skabe misundelse og jalousi. Måske har denne frygt gjort det vanskeligere at skabe det  personlige engagement.
En personlig indsats i Danmark er lettere at iværksætte hvis opgaven er konkret - hvis eksempelvis et givet indsamlet beløb skaber en fodboldbane i Dalun eller en simli yilli i Kasulyilli.

Og venskabsgrupper behøver måske slet ikke at være bygrupper i fremtiden. Et personligt venskab kunne f.eks. udbygges til et hold-venskab, et forenings-venskab, et interesse-venskab o.m.a.

GV kunne slå dørene op og tilbyde sig som praktisk problemknuser når ”skæve” initiativer eller ukontrollerede venskaber dukker op og har brug for gode råd.