Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice
Strategi 2005

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund………………………………………………….........................         1      

1.1 Nordghana……………………………………………….....................        1  vvv                                                                   
1.1.1 Historisk rids………………………………………………...................    1   
1.1.2 Problemer i Nordghana………………………………………………      2
Uddannelseunderskud……………………………………………………..          2
Vandmangel……………………………………………………………………   2
Dårlig infrastruktur……………………………………………………………      2
Sæsonbestemt mangel  på fødevarer……………………………………………    3
Svage distriktsråd………………………………………………………………    3
Svag landsby organisering...................................................................................     3
Afskovning……………………………………………………………………      3
Dårlig sundhedstilstand........................................................................................     3
Befolkningstilvækst...............................................................................................   3
Ulige muligheder for kønnene................................................................................   3

1.1.3 Udviklingstiltag i Nordghana……………………………………………   4
Statens strategi…………………………………………………………………     4
Danske udviklingstiltag…………………………………………………………      4

1.2 GV………………………………………………………………………         5

1.2.1 Historisk rids
……………………………………………………………  .   5

1.2.2  GVs kompetencer
………………………………………………………      6
Samarbejde med lokal partner…………………………………………………       6
Folkelig forankring …………………………………………………………….       6
Selvhjælp/participation…………………………………………………………       7
Uddannelse……………………………………………………………………        7
Projektmonitorering og administration…………………………………………         7
Samarbejde med flere etniske grupper…………………………………………        8

1.2.3 Problemer i GV…………………………………………………………       8
Utidssvarende organisationsstruktur.....................................................................       8
Skrantende lokalgrupper.....................................................................................       8
Vanskeligheder med integrering af nye medlemmer...................................................   9
Vigende fællesmøde deltagelse.............................................................................       9
Sårbar foreningsøkonomi.....................................................................................        9


1.3 GVs indsatsmuligheder i forhold til Nordghanas problemer……………        9


2. Strategi………………………………………………………………………      10

2.1 Strategi for GVs projekt/programarbejde frem til 2005
………………         10 

2.1.1.Overordnet strategi for GVs projekt/programsamarbejde………………    11

2.1.2 Arbejdsprincipper………………………………………………………        11
Venskabsprincippet…………………………………………………………..          11     
Folkelig deltagelse……………………… ………………………………....             11 
Demokratisering……………………………………………………………...         12
Advokering/Fortalerfunktion……………………………………………….              12
Styrkelse af piger og kvinder……………………………………………….            12
Styrkelse af de unge…………………………………………………………           12
NGO-samarbejde/NGO-netværk……………………………………………            13
Støtte til snarere end varetagelse af statens opgaver……………………………..       13
Overskuelighed i projekterne……………………………………………………       13

2.1.3 Arbejdsfelter……………………………………………………………        13
Vandforsyning………………………………………………………………            13
Fødevaresikkerhed…………………………………………………………..          14
Træplantning/brændselsforsyning…………………………………………...            14
Distriktsopbygning…………………………………………………………..          14

2.1.4 Projekttyper/projektindsats
…………………………………………...         14
Igangværende projekter…………………………………………………….           14
Nye projekter……………………………………………………………..            14

2.1.5 Strategi for partnerskab…………………………………………………… 15
Samarbejdsrelationen.......................................................................................            16
Partnervalg.........................................................................................................          16

2.1.6 Strategi for geografisk fokus…………………………………………           17

2.2 Strategi for Ghana Venskabsgruppernes foreningsarbejde......................    18

2.2.1 Overordnet strategi frem til 2005...............................................................    18

2.2.2 Strategi for organisationsudvikling.............................................................    19

2.2.3 Strategi for venskab.....................................................................................   19
Venskaber mellem projektarbejdsgrupper og personale/politikere i Ghana..........         19
Individuelle ophold i projektområdet..................................................................         20
Grupperejser til projektområdet...........................................................................       20
Venskabskoordinatorer i programmerne i Ghana......................................................   21

2.2.4 Medlemsstrategi.............................................................................................  21
Medlemshvervning.................................................................................................     21
Fastholdelse og integration af nye medlemmer.........................................................    21

2.2.5 Foreningens økonomi..................................................................................   22

2.2.6 Strategi for oplysningsaktiviteter…………………………………………  22
Ghana Håndslag…………………………………………………………………     22
GVs hjemmeside…………………………………………………………………    22
Ghana seminaret……………………………………………………………………22
Deltagelse i brede u-landsrelaterede oplysningsaktiviteter……………………       22

Bilag:
Organisationsplan
B. Vedtægter

1.Baggrund

 1.1 Nordghana

I denne del af kapitel 1 vil problemerne i det område, GV arbejder i, blive analyseret. Da GV foreløbig kun er involve-ret i projektaktiviteter i Northern Region, vil fokus ligge på denne region.

 1.1.1 Historisk rids

Ghana blev uafhængigt i 1957 efter i 83 år at have været britisk koloni. Nordghana (Northern Region, Upper East Region og Upper West Region) var i hele den koloniale periode britisk protektorat, og den del af landet lod briterne stort set uberørt, hvad angår infrastruktur, uddannelsessystem, sundhedsvæsen, administration m.m.
             
Efter uafhængigheden indledte ”Landsfaderen” Kvame Nkrumah, et større socialt reformprogram, som blandt andet sigtede mod at forbedre forholdene i Nordghana. Det blev kun delvist implementeret, da staten manglede midler.

             
Der er stadig milevid forskel mellem levestandarden i Nord- og Sydghana, f.eks. har kvinder i Nordghana gennemsnit modtaget 0,6 års undervisning, mens gennemsnittet for de sydlige regioner er 3,8 år
[1]. I Northern Region dør 237 børn ud af 1000 indenfor de første fem leveår, mens kun mellem 93-132 ud af 1000 dør i de syv sydlige regioner[2]. I Northern Region lever 42% under fattigdomsgrænsen, og landsgennemsnittet for Ghana er 31%[3].
            På trods af det åbenlyse behov for en massiv udviklingsindsats i Northern Region og de to andre nordlige regioner[4], går størstedelen af de statslige ressourcer stadig til det sydlige Ghana. I det hele taget tyder meget på, at skellene mellem rig og fattig er voksende i Ghana, på trods af at landet er inde i en periode med positiv økonomisk vækst. Den årlige vækst i BNI er 1,5 pct. per indbygger, men dette er udtryk for et landsgennemsnit: Væksten kommer ikke alle til gode[5]. (En del af landets forøgede indkomst kommer f.eks. fra turistindustrien, og Nordghana nyder kun i begrænset omfang godt af denne indkomstkilde)[6].
            Efter en turbulent periode med vekslende regeringer og adskillige statskup kom der for alvor gang i demokratiserings processen i 80erne. I 1988 oprettedes distriktsråd med en tredjedel udpegede (i princippet af præsidenten) og to tredjedele demokratisk valgte medlemmer. I 1992 blev J.J. Rawlings valgt som landets præsident, og i 1996 lykkedes det ham at blive genvalgt. Ghana oplever således en efter ghanesiske forhold (og afrikanske forhold i øvrigt) meget stabil periode rent politisk. J. J. Rawlings, der er meget populær i Nordghana, kan ifølge landets forfatning ikke fortsætte som præsident efter år 2000, og den stabile politiske situation bliver dermed sat på en prøve. Med til historien om demokratiet i Ghana hører det, at en lang række halv-statslige og ikke-statslige organisationer arbejder i landet.
            Modsat mange andre afrikanske lande har Ghanas historie som selvstændig nation ikke været præget af store og ressourcekrævende interne eller eksterne krige. Der er 75 forskellige etniske grupper i landet, som i det store hele lever fredeligt sammen[7]. I 1994 udbrød der dog en etnisk konflikt mellem to etniske grupper i Nordghana, nemlig dagombaerne og konkombaerne. Konflikten udspillede sig især i den østlige del af Northern Region, og mindst 5000 mennesker blev dræbt. I dag er forsoningsprocessen godt i gang, og de fleste af de skader, som blev forvoldt under konflikten, er nu blevet udbedret.
           
1.1.2 Problemer i Nordghana

I dette afsnit søges problemerne i Nordghana beskrevet så uddybende som muligt. Der tages ikke stilling til mulige løsningsforslag, men det gøres der i afsnittene 1.3 ”GVs indsatsmuligheder i forhold til problemerne i Nordghana” og 2.3 ”Arbejdsfelter”.

 
Uddannelsesunderskud
Der er på alle niveauer et stort behov for uddannelse i Northern Region. Da Northern Region væsentligst er muslimsk område, har de kristne missionærers tilstedeværelse ikke – som i de andre nordlige regioner – kompenseret for noget af underskuddet fra kolonitiden. Under halvdelen af børnene i regionen starter i grundskolen, og langt færre gennemfører den. Undervisningen i grundskolen er ofte af dårlig kvalitet, lærerne udebliver fra undervisningen, og der mangler undervisningsmaterialer. På det sekundære og det tertiære uddannelsesniveau er der også alvorlige problemer. På disse niveauer skyldes problemerne især mangel på uddannelsespladser, samt høje undervisningsafgifter.
            Faglige uddannelsestilbud mangler regionen også, da der kun er ganske få fagskoler til at dække en enorm efterspørgsel.

Utilstrækkelig og ustabil vandforsyning
Størstedelen af indbyggerne i Northern Region har for dårlig adgang til vand. Der er for lidt vand, forsyningen er ustabil, og vandkvaliteten er for dårlig. Den dårlige vandforsyning er en medvirkende årsag til den økonomiske underudvikling i regionen, og den forårsager en række alvorlige sygdomme, som plager det nordlige Ghana, f.eks. Guinea orm. Fordi der i mange tilfælde ikke er brønde, damme eller rørbåret vand i selve landsbyerne, må kvinder og piger i den tørre tid gå op til ti kilometer efter vand.
                       
Den ringe vandforsyningssituation skyldes knaphed på rigeligt og rent vand som en naturlig ressource. Grundvandet ligger dybt og er svært tilgængeligt p.g.a. jordbundens beskaffenhed. Det er derfor både vanskeligt og kostbart at bygge brønde i området. En stor del af de ellers alt for få brønde i området blev ødelagt under konflikten i 1994-95.

Dårlig infrastruktur
På infrastruktur området er Northern Region relativt tilbagestående. Mange af de væsentlige forbindelsesveje er i en elendig forfatning, specielt i regntiden. I de fleste landsbyer er der behov for skoler, toiletter, klinikbygninger m.m.

Sæsonbestemt mangel på fødevarer
Store dele af landbefolkningen i Northern region lider i perioden inden den nye høst kommer i hus af ”den stille sult”, hvilket betyder, at de i lange perioder ikke har mad nok til at spise sig mætte.
Langt størstedelen af befolkningen i Northern Region ernærer sig ved landbrug. Kun ganske få har adgang til kunstvanding, og kunstgødning er meget dyrt for den almindelige landmand, så de fleste er uhyre sårbare overfor vejrforholdene i landbrugssæsonen. Endvidere mangler bønderne gode opbevaringsmuligheder. Den ringe fødevaresikkerhed kan også til dels være forårsaget af et overforbrug af fødevarer i begravelsessæsonen, lige efter høsten.

Svage distriktsråd
Distriktsrådene blev oprettet i 1988, og disse er ansvarlige for at implementere regeringens udviklingspolitik. De har stadig vanskeligt ved at udfylde rollen som lokale udviklingsaktører, da deres budgetter er meget små, og rådene har store problemer med at holde på deres administrative medarbejdere. Problemerne gælder i mange tilfælde også zonal og unit committees, som er de organisatoriske enheder under distriktsrådene.

Svag landsby organisering
Den ikke-statslige organisering er svag i de fleste landsbyer. Foreningslivet er ikke særlig udviklet, idet der kun er få komiteer, arbejdsgrupper m.m., og disse er ofte dårligt fungerende. Civilsamfundet, som potentielt ville kunne tage initiativ til at lave landsbybaserede udviklingsprojekter, søge fonde og lægge pres på de lokale myndigheder er kun i få tilfælde i stand til at spille sådan en rolle.

Afskovning
Afskovning har fundet sted i mange år, fordi træerne bruges til brændsel i området. Afskovning er et problem, idet træerne er med til at holde på jordens næring, så ved træfældning forringes landbrugsjorden. Desuden er mangel på brændsel tæt på husholdene et problem, som tager meget af kvindernes og pigernes tid.

Dårlig sundhedstilstand
Befolkningen i venskabsområdet er belastet af en række sygdomme, som virker hæmmende på udviklingen i området. Sundhedsproblemerne bliver ofte ikke behandlet, fordi der mangler klinikker, personale og medicin i lokalområderne, og fordi der er indført en omfattende brugerbetaling i sundhedsvæsenet.

Befolkningstilvækst
Presset på de naturlige ressourcer er voldsomt i venskabsområdet på grund af den store befolkningstilvækst[8]. Der er ikke tradition for at udøve familieplanlægning i området, tværtimod tror man, at et bestemt antal børn er afsat til hver kvinde, og at det er hendes pligt at føde dem alle sammen. Der er behov for børnenes arbejdskraft i landbrugssektoren, og desuden er der status i at have mange børn, så tilvæksten er vanskelig at komme til livs.

Ulige muligheder for kønnene
På en lang række områder har mænd flere muligheder end kvinder. Kvinder har for eksempel dårligere uddannelse og mindre indflydelse i offentlige fora. Desuden er de belastet af en meget stor del af den samlede arbejdsbyrde, ikke mindst i tørtiden hvor adgangen til vand og brænde er meget begrænset. Den traditionelle arbejdsdeling byder kvinderne at bære hele ansvaret for de husholdningsrelaterede opgaver, mens mændene fortrinsvis beskæftiger sig med landbrug og håndværk. Kvinder har i overensstemmelse med denne arbejdsdeling større mulighed end mændene for at opsøge nye indkomstskabende aktiviteter.


1.1.3 Udviklingstiltag i Nordghana
Statens strategi
I almindelighed bliver den statslige udviklingsstrategi udarbejdet i samarbejde med udenlandske donorer, som bidrager med op mod 10 pct. af BNI, hvilket omtrent svarer til det beløb, som Ghanas regering sætter af til udviklingsaktiviteter. Som nævnt ovenfor bliver Nordghana dog i almindelighed forfordelt i de statslige udviklingsprogrammer.
            Indenfor alle statslige sektorer er en decentraliseringsproces i gang, hvor flere kompetencer gradvist skal overgives til distriktsrådene. Desuden er kapacitetsopbygning og effektivisering af den statslige administration er en officiel strategi, som støttes af udenlandske donorer.
            Bygning af veje prioriteres meget højt fra den ghanesiske regerings side, men der tages til gengæld kun i ringe grad højde for vedligeholdelse. Andre infrastrukturprojekter som f.eks. skolebyggeri og opbygning af vandforsyning skal finansieres af  distriktsrådenes fællesfond[9], men midlerne til distriktsrådenes disposition er meget begrænsede, og indsatsen på disse områder er derfor langt fra tilstrækkelig.           
            Staten støtter først og fremmest oprettelsen af store industrialiserede landbrug i Ghana, mens subsistenslandbrug prioriteres lavere. Statens støtte til opbygning af fødevaresikkerhed består først og fremmest i den assistance, som Landbrugsministeriets landbrugsrådgivere kan yde bønderne i landområderne[10].

Danske udviklingstiltag
Den største multilaterale donor i Ghana er Verdensbanken, men også en lang række andre internationale donorer arbejder i landet, og mange er involveret i et samarbejde med den ghanesiske regering omkring indsatsen i forskellige sektorer. Blandt de bilaterale donorer er USA den største, EU den næststørste, Danmark den tredjestørste og Storbritannien den fjerdestørste.
Danida valgte i 1990 Ghana som programsamarbejdsland og støtter følgende sektorer: Sundhed, drikkevand, transport og energi. I Danidas sektorprogrammer prioriteres enkelte regioner ofte, f.eks. er en stor del af ressourcerne til vand- og sanitet de sidste år gået til Volta Region[11]. Danida er desuden involveret i Ghanas demokratiseringsproces og støtter bl.a. kapacitetsopbygning af distriktsråd i Upper West Region. Ingen af Danidas udviklingstiltag er specifikt rettet mod Northern Region. Dog støtter Danida NGOer arbejde i Northern Region (herunder de programmer, som GV er involvret i) med bevillinger gennem Danidas NGO-enhed og gennem Den Danske Ambassade i Ghana[12].
En lang række NGOer arbejder i Ghana, herunder GV og en række andre små danske NGOer. Alle de danske NGOer laver ganske små projekter (oftest i samarbejde med en lokal partner) og har tilknytning til bestemte lokalområder i Ghana, og GV er den eneste danske NGO, der arbejder i Northern Region.
En stor dansk NGO, U-landsorganisationen Ibis, er i gang med at udarbejde en strategi for en programindsats i Ghana, og såfremt Danida godkender organisationens planer, vil Ibis starte et program i Ghana i et af de første år i det nye årtusinde.  Programmet vil i så fald rette sig mod organisationsudvikling og kapacitetsopbygning af distriktsråd og civilsamfund, og der er en vis sandsynlighed for, at programmet kommer til at omfatte Nordghana[13]. U-landsorganisationen Ibis er en potentiel samarbejdspartner for GV indenfor problemfeltet distriktsopbygning.
           

1.2 GV
1.2.1 Historisk rids.
Ghana Venskabsgrupperne i Danmark (GV) startede sidst i 70’erne på baggrund af et initiativ fra Dr.med. Johannes Holm. Bistand baseret på venskabsforbindelser mellem danske kommuner og ghanesiske landsbyområder skulle udgøre et folkeligt alternativ til den ekspertbistand, som efter Holms mening dominerede datidens danske ”u-landskab”. Holms idéer tegner stadig i høj grad GVs profil.
            GV har fra starten haft en flad struktur, hvor Ghana venskabsgrupper i Jylland og på Fyn har udgjort foreningens grundlæggende organisatoriske enheder. Hver dansk by har en nordghanesisk venskabsby i Tolon/Kumbungu District[14]. De lokale Ghana venskabsgrupper eksisterer stadig, men projektrelateret udvalgsarbejde er igennem GVs historie blevet en stadig mere betydningsfuld del af foreningsarbejdet, og det har gjort dannelsen af tværgående projektarbejdsgrupper samt et forretningsudvalg hensigtsmæssig.
            Udveksling mellem Ghana og Danmark har siden begyndelsen været en vigtig del af GVs arbejde. Venskabsforbindelsen blev for alvor etableret efter den første ”fællesrejse” til Ghana i 1981 med deltagelse af repræsentanter for fire danske byer. I tidens løb har udvekslingen taget mange former, og hvert år rejser adskillige danskere til Nordghana og nordghanesere til Danmark, blandt andet i forbindelse med de årlige Denmark seminars og Ghana seminarer.
            I starten var GVs arbejde i høj grad koncentreret om at skaffe forsyninger til et Nordghana, som dengang befandt sig i en alvorlig mangelsituation. Deciderede projektaktiviteter startede også efter ghanesisk ønske meget tidligt  i Tolon/Kumbungu District. Den første bevilling kom fra Landsindsamlingens Fond i 1985, og siden har Danida stået for finansieringen[15].  Ghanaian Danish Community Programme (GDCP) er vokset og indeholder nu et selvhjælpsprogram, hvor der gives lån til infrastrukturprojekter, et folkeoplysningscenter, hvor bønder tilbydes et alment dannende og fagligt uddannelsestilbud, og hvor facilitatorer uddannes, et låneprogram specielt rettet imod  kvindegrupper og tidligere kursister på folkeoplysningscenteret, samt en lokalradio, der udsender programmer af alment dannende og oplysende karakter. Folkelig deltagelse er tilstræbt i alle programmets komponenter, og en lokalt forankret NGO, Ghanaian Danish Communities Association (GDCA) er ansvarlig for implementeringen af programmet.
            På baggrund af et initiativ fra GV og Dagbon Traditional Council startede ”School for Life – Functional Literacy Programme for Children”(SfL) i 1995 for midler indsamlet gennem Børnenes U-landskalender suppleret af Danida, og det er nu i anden projektfase, som løber frem til 2003. Programmet tilbyder børn mellem 8 og 12 år et 9-måneders undervisningsforløb med henblik på at udstyre dem med basale boglige og numeriske færdigheder og andre nyttige kundskaber. Programmet sigter mod at give børnene færdigheder samt at gøre det muligt for dem at fortsætte i den offentlige skole. Undervisningsmaterialer og –metoder er tilpasset lokale behov, og der arbejdes på, at tilgangen i SfL skal få en afsmittende effekt på den statslige uddannelsespolitik. Programmet dækker nu otte af Northern Regions 13 distrikter.
            I 1997 startede GDCA Community Life Improvement  Programme (CLIP) for midler fra Den Danske Ambassade i Ghana. Programmet er tænkt som et støtteprogram for SfL. Der arbejdes i to af de distrikter, som SfL dækker, med etablering og rehabilitering af brønde, bygning af siloer og høstkreditter, samt et låneprogram for kvindegrupper. Programmet er i øjeblikket i en 2-årig pilotfase, og GV har planer om at ansøge Danida om projektmidler til at videreføre CLIP efter pilotfasens udløb.
            Til hver af de ovennævnte projekter er knyttet en projektarbejdsgruppe under GV, som superviserer implementeringen.
           
1.2.2 GVs kompetencer
GV har fra starten arbejdet meget tæt sammen med lokale partnere i Nordghana, og derfor er GVs kompetencer i nogle tilfælde svære at adskille fra GVs partneres kompetencer. GVs kompetencer indenfor en række af nedenstående felter stammer fra GVs involvering i og tætte supervisering af implementeringen af programmerne i Nordghana.

På baggrund af høstede erfaringer har GV opbygget væsentlige kompetencer indenfor følgende områder:

Samarbejde med lokal partner
Fra et meget tidligt stadium i GVs engagement i Nordghana er aktiviteterne blevet udført i et samarbejde mellem GV og en lokal partner, og det bliver de stadig: I GDCP og CLIP arbejder GV sammen med GDCA, og i forbindelse med SfL arbejder GV sammen med den ghanesiske NGO SfL, som i sin bestyrelse har repræsentation fra GDCA.
            GV har gennem tiden opbygget en solid erfaring i at kommunikere og forhandle med en lokal partner over store afstande. Via konsulentbesøg og partnerskabsrejser mødes de involverede parter i nord og syd, og der er mulighed for at supplere korrespondancen med samtaler og diskussioner. GV er i løbende dialog med både de lokale søsterorganisationer og programmernes ledelse om projekternes implementering og om rammerne og betingelserne for samarbejdet.

Folkelig forankring
GV har gennem sin levetid erfaret, at u-landsbistand og oplysningsarbejde med succes kan varetages af almindelige danskere uden andre særlige forudsætninger end deres personlige engagement i mennesker og samfundsforhold i Nordghana.
            Det personlige engagement holdes bl.a. ved lige gennem udvekslingsrejser, som altid har været en integreret del af GVs arbejde. Hvert år besøger et antal ghanesere Danmark for at deltage i studieophold, oplysningsaktiviteter m.m.. Danskere tager til Ghana, dels som turister, dels på studieophold, som korttidsfrivillige[16] og andet.
            I de lokale Ghana venskabsgrupper foregår der aktiviteter af meget varieret art, dog er oplysningsaktiviteter og indsamlingsaktiviteter det mest udbredte. De fleste af GVs medlemmer er tilknyttet en lokal gruppe, og mange kommer også til de fire årlige fællesmøder, hvor der orienteres om projekterne i syd og tages principielle beslutninger angående foreningens arbejde.
            GVs folkelige forankring i Danmark er stadig i højere grad baseret på en bred involvering i superviseringen af projekterne i Ghana.
Som det fremgår af afsnittet ”Problemer i GV”, ønsker GV at videreudvikle sine kompetencer på dette felt.

Selvhjælp/participation
I de projekter, som GV er involveret i, tilstræbes lokal deltagelse og ejerskab, og organisationen har derfor opbygget en væsentlig kompetence i at arbejde deltagerorienteret. Der arbejdes fortsat på at fremme den lokale deltagelse og det lokale ejerskab i projekterne. Det skal understreges, at GV ikke som organisation er projektimplementrende. GVs kompetence indenfor dette felt stammer altså fra GVs supervisering af implementeringen samt fra GVs deltagelse i projektplanlægnings-, monitorerings- og evalueringsopgaver.
I den løbende monitorering af programmerne, i formuleringen af nye projektfaser, samt i reviews og evalueringer sørges der for, at alle væsentlige interessenter bliver hørt.
            I GDCA er repræsentation af de forskellige interessenter sikret på alle niveauer. I GDCP tilstræbes lokalt ejerskab gennem en participatorisk tilgang i alle programmets komponenter.
            De lokale brugere af SfL har på årlige ”formandsmøder” i distrikterne mulighed for at blive hørt om deres holdninger og indstillinger til SfL programmet, og andre væsentlige interessenter er repræsenteret i SfLs bestyrelse. I det daglige er lokale komiteer tilknyttet de enkelte SfL klasser. Undervisningen i SfL klasserne og på SfLs lærerkurser er baseret på participatoriske metoder, og til SfL programmet er knyttet en selvhjælpsfond, hvor lokale kan få støtte til infrastrukturprojekter, såfremt de yder et egetbidrag.
             I CLIP er relevante interessenter repræsenteret i bestyrelsen. Lokale CLIP- komiteer arbejder sammen med personalet om implementeringen af projektaktiviterne, som ligeledes er baseret på ”hjælp til selvhjælp”-princippet.

Uddannelse
Uddannelse er måske det eneste emne, som GV har en decideret sektorfaglig kompetence indenfor. Mange af GVs medlemmer arbejder professionelt indenfor det pædagogiske/uddannelsesmæssige felt, og disse medlemmer kan dermed give faglige input til aktiviteterne indenfor dette felt.
Pædagogiske og uddannelsesmæssige elementer indgår i GVs engagement i Nordghana på to forskellige måder:
            Konkret er en meget stor del af projektaktiviteterne rettet mod uddannelse, nemlig folkeoplysningscenteret i GDCP og SfL programmet. I forbindelse med disse projektaktiviteter arbejdes der målrettet med at udvikle undervisningens form og indhold, så den på optimal vis modsvarer behovene i projektområderne. Der arbejdes endvidere med at få de forbedrede metoder og tilgange accepteret og inkorporeret i de statslige politikker indenfor henholdsvis voksen- og grunduddannelse.
             Indirekte indgår uddannelsesmæssige og pædagogiske elementer i de projektaktiviteter i Nordghana, som GV er involveret i. Det høje niveau af deltagelse formodes at være med til at bevidstgøre interessenterne om deres problemerne i projektområdet og at gøre dem mere handlekraftige, idet deres kapacitet indenfor organisation og management opbygges.

Projektmonitorering og administration
Arbejdet i GV var fra starten drevet af et folkeligt engagement, og tekniske projektredskaber begyndte først senere at blive vægtet. Foreningens kompetence indenfor projektmonitorering er vokset i takt med, at omfanget og kompleksiteten i projektaktiviteterne i Ghana har udviklet sig. GV har en solid erfaring i projektadministration, og hvad det indebærer af regnskabsaflæggelse, afrapportering til donor m.m. og har i sin levetid formået at udvikle et enkelt koncept for projektmonitorering, som passer til foreningsarbejdet.

Samarbejde med og viden om flere etniske grupper
GV har fra både SfL og fra CLIP erfaring med at forholde sig til flere etniske grupper. Begge programmer har som målsætning at bidrage til forsoningsprocessen mellem de stridende parter i krigen i 1994. GDCP er også involveret i processen, idet SfLs læreruddannelse finder sted på DNK.
            De programmer, som GV er involveret i, har fået ros fra mange sider for deres vilje og evne til at arbejde med flere forskellige etniske grupper parallelt. GV ønsker dog i fremtiden at blive endnu bedre til at tage højde for etnisk baserede forskelle i forudsætninger og interesser i sine bidrag til projektplanlægning og projektimplementering, samt til at påpege og støtte facilitering af inter-etnisk dialog i projektområdet.
For at GV fortsat kan deltage aktivt i denne proces, er det vigtigt, at foreningen løbende opgraderer sin viden om kulturelle og etniske forhold. Der findes i GV en bred viden om forholdene i området, men i takt med, at GV kommer til at arbejde i en større del af Nordghana, vil der blive behov for at styrke kendskabet til egnsspecifikke forhold.

1.2.3 Problemer i GV
Utidssvarende organisationsstruktur
Formelt er lokalgrupperne GVs grundlæggende organisatoriske enheder (som det også står beskrevet i baggrundsafsnittet om GV), og reelt har lokalgrupperne høringsret i forhold til centrale organisatoriske spørgsmål (eksempelvis strategien) samtidig med, at de mest aktive lokalgrupper varetager en del selvstændige opgaver, primært indenfor oplysning, udveksling og indsamling. På trods af dette kan man betvivle, om lokalgrupperne faktisk er - og bør være - GVs grundlæggende organisatoriske enheder:

På trods af lokalgruppernes formelle status er de i dag uden formel repræsentation i Forretningsudvalget, som ellers til daglig bærer en stor del af ansvaret for beslutninger af central betydning for GV.

Fællesmødet, som er overordnet Forretningsudvalget, giver medlemmerne af lokalgrupperne mulighed for at få indflydelse på centrale GV sager. Reelt er de enkelte lokalgruppers indspil dog ikke en  betingelse for, at beslutningerne kan tages, og i praksis er det også sjældent, at lokalgrupperne spiller ind.

I dag giver både medlemskab af en lokalgruppe og medlemskab af en anden form for gruppe eller udvalg mulighed for at stemme på generalforsamlingen. (Et direkte medlemskab af Ghana Venskabsgrupperne, som også er muligt i dag, giver derimod ikke stemmeret, med mindre det ledsages af medlemskab af en gruppe eller et udvalg). På det niveau gør andre ”grupper” under GV altså lokalgrupperne rangen som grundlæggende organisatoriske enheder stridig.

En lokalgruppe er lukket, og flere af de andre skranter. Af det kan man uddrage mindst to ting. Den ene er, at interessen omkring lokalgruppernes arbejde er vigende (formodentlig på grund af ændringer såvel i organisationen som i det omgivende samfund). Det andet er, at GV hviler på et skrøbeligt fundament, hvis det fastholdes at lokalgrupperne bør udgøre det.

Skrantende lokalgrupper
Som nævnt ovenfor er interessen for lokalgrupperne vigende. Der er ikke længere den interesse for at lave lokale oplysnings- og indsamlingsaktiviteter, som der var i de første år af foreningens liv. Opbakningen omkring udvekslingsaktiviteterne, og interessen for at møde besøgende fra venskabsområdet er faldende, ligesom interessen for at deltage i diskussionerne om foreningsspørgsmål på generalforsamling og fællesmøder også har været meget begrænset i slutningen af 90erne.
            Som nævnt er lokalgruppernes status i foreningen sammenholdt med den aktuelle tilslutning til grupperne problematisk i forbindelse med GVs organisationsstruktur. I forhold til venskabsforbindelsen til Nordghana, GVs vigtigste særkende, er lokalgruppernes vigende tilslutning også central, da venskabsforbindelserne mellem landsbyer i Ghana og byer i Danmark opfattes af mange stadig som kernen af venskabsforbindelsen.
            I forhold til oplysningsaktiviteter i Ghana kan den manglende tilslutning om lokalgrupperne også få betydning. På nuværende tidspunkt varetager lokalgrupperne en del oplysningsopgaver, men hvis tilslutningen til lokalgrupperne fortsætter med at falde, er der grund til at overveje at tage lokalgruppernes placering i oplysningsstrategien op til revision.

Vanskeligheder med integrering af nye medlemmer
I forhold til sin medlemsbase har GV problemer på to niveauer. For det første kræver det stort arbejde og stort engagement at blive aktivt medlem af GV. Fællesmøderne er vældig indforståede, og dette gør sig måske i endnu højere grad gældende i projektarbejdsgrupperne. Man skal virkelig ville noget med GV for at være vedholdende nok til at tilkæmpe sig det overblik, der skal til for at kunne følge med i diskussionerne og måske endda deltage i dem. For det andet har det igennem en årrække vist sig, at GV er nogenlunde selvforsynende med medlemmer til udvalg og projektarbejdsgrupper, mens medlemmer der har lyst til at varetage venskabs- og oplysningsopgaver er sværere at fastholde i foreningen.

Vigende fællesmøde deltagelse
Fællesmødet har i mange år været at betragte som det brede demokratiske forum i GV, hvor medlemmerne mødtes på tværs af landsdele og blev briefet om aktiviteter i projekter, projektarbejdsgrupper og andre lokalgrupper, samt diskuterede overordnede spørgsmål i relation til GV. I takt med at omfanget af foreningens aktiviteter er vokset, er interessen for at deltage i disse møder imidlertid faldet på trods af, at det igennem længere tid har været forsøgt at trække folk til ved at give hvert fællesmøde et tema.
            Den vigende fællesmøde deltagelse er en trussel mod organisationens enhed, idet det først og fremmest er her et fælles fodslag og en fælles identitet forhandles og vedligeholdes.
           
Sårbar foreningsøkonomi
En stor del af arbejdet i GV varetages i dag af foreningens sekretariat, som bl.a. står for at koordinere kommunikationen internt i foreningen samt i mellem foreningen og de ghanesiske partnere og projekter. Sekretariatet varetager desuden en række arbejdsopgaver i forbindelse med projektimplementering og –planlægning og administration samt enkelte oplysningsopgaver. Foreningen er således meget afhængig af at have et sekretariat, hvilket ikke i sig selv er problematisk. Det problematiske aspekt ligger i sekretariatets belastning af foreningens økonomi. Foreningen kan ikke finansiere sit sekretariat uden administrationsbidraget fra Danida. Afhængigheden af sekretariatet sammenholdt med kilden til dets finansiering tegner billedet af en relativt sårbar foreningsøkonomi.

Tilbage til top
1.3 GVs indsatsmuligheder i forhold til Nordghanas problemer
Sammenholder man de opremsede problemer i Nordghana (afsnit 1.1.2) med GVs og GVs partneres kompetencer, er det oplagt, at de på nuværende tidspunkt kun har mulighed for at gøre en forskel indenfor enkelte områder:
På uddannelsesområdet har GV og GVs partnere erfaring med at lave projekter, som komplementerer den statslige indsats. GV og partnere arbejder på grunduddannelses- og voksenuddannelsesniveau, herunder udbydes faglige uddannelsestilbud.
På områderne vand og infrastruktur koncentrerer GVs og partnernes erfaringer sig om selvhjælpsprojekter, som – på grund af målgruppens begrænsede ressourcer – ikke kan være særlig kapitaltunge. Da GVs og partnernes kompetence hovedsagelig ligger indenfor arbejdet med lokal deltagelse, og ikke indenfor det tekniske felt, har lavteknologiske projekter har foreløbig vist sig mest funktionsdygtige.
GVs og GVs partneres bidrag til fødevaresikkerhed i området er foreløbig begrænset sig til uddannelse i forbedrede landbrugsmetoder på folkeoplysningscenteret. I pilotprogrammet CLIP, som drives af GDCA, er der foreløbig gode erfaringer med at give høstkreditter og at opbevare afgrøder i siloer, så de kan bruges enten til konsum eller videresalg i perioder med fødevareknaphed.
I forhold til distriktsopbygning er GVs og GVs partneres væsentligste indsatsmulighed indenfor uddannelse og træning. Desuden kan det overvejes, om der kan etableres en ko-ordinering mellem distriktsrådenes organisatoriske enheder på landsby niveau og de bærende organisatoriske enheder omkring GV støttede projekter.
I forhold til landsby organiseringen kan GV og GVs partnere bidrage med organisatorisk kapacitetsopbygning gennem uddannelse og træning samt ved at støtte initiativer taget af lokalt baserede foreninger.
Feltet afskovning ligger udenfor GVs og GVs partneres kompetencer på nuværende tidspunkt, dog har DNK høstet erfaringer med kurser i agroforestry.
I de projekter, som GV er involveret i, er sundhedsproblemet blevet bekæmpet via støtte til bygning af klinikker og sygeplejerske boliger. På længere sigt kunne man forestille sig, at man engagerede sig i uddannelse af ”barfods-sundhedsarbejdere” i samarbejde med en anden organisation med kompetencer indenfor det felt. Indenfor den årrække, som strategien dækker, vil GV dog ikke gå ind i sådanne tiltag.
Problemet med den store befolkningstilvækst kan der gøres en indsats mod gennem oplysning om familieplanlægning. Dette indgår på nuværende tidspunkt som en komponent i landsbykurserne på DNK. Man kunne også forestille sig, at der blev indledt et samarbejde med en organisation med kompetence indenfor uddannelse af ”familieplanlægningskonsulenter”. Indenfor den årrække, som strategien dækker, vil GV dog ikke gå ind i sådanne tiltag.
Styrkelsen af kvinder er allerede inkorporeret som et tværgående hensyn i de projektinitiativer, som GV er involveret i. Dette arbejdsprincip vil blive videreført og styrket.
            Behovene indenfor disse felter er i de otte distrikter, som GV og GVs partnere arbejder i, meget omfattende, og der er ingen tegn på, at de indenfor en overskuelig årrække bliver dækket. Hverken statens eller andre donorers indsats på disse områder ser ud til at kunne overflødiggøre GVs og GVs partneres aktiviteter foreløbig, tværtimod er der behov for en langt mere intens indsats på de fleste områder. GVs kompetencer indenfor samarbejde med lokal partner, indenfor participation og selvhjælp og indenfor projektadministration kan bruges som udgangspunkt for at udvikle nye kompetencer med henblik på, så foreningen i fremtiden får mulighed for at gøre en forskel i forhold til andre problemer i Nordghana.

Tilbage til top
2. Strategi


2.1 Strategi for GVs projekt/programarbejde frem til 2005

2.1.1 Overordnet strategi for GVs projekt/programsamarbejde
Frem til 2005 vil GV blive endnu bedre til at bidrage til at forbedre levestandarden i Nordghana. GV vil i denne proces være meget opmærksom på, at kapaciteten i foreningen både kvalitativt og kvantitativt skal udvikle sig med samme hastighed som engagementet i Nordghana. Denne disposition beror på ønsket om, at engagementet skal være bæredygtigt og kvalificeret.
GV ønsker i fremtiden at gøre en mere målrettet indsats for at løse vandforsyningsproblemet i Nordghana, og GV vil bestræbe sig på inden 2005 at have identificeret en  eller flere lavteknologiske løsningsmodeller for vandproblemet i Northern Region, samt enten at have været med til at igangsætte et pilotprojekt indenfor dette problemfelt, og/eller – gennem fortalerinitiativer – at have været med til at tilskynde statslige institutioner eller andre NGOer til sådanne initiativer.
Inden 2005 vil GV i samarbejde med sine partnere desuden undersøge et eller flere af problemfelterne afskovning, distriktsopbygning og fødevaresikkerhed; identificere aktører inden for feltet eller felterne, undersøge problemernes omfang, samt undersøge mulige løsningsmodeller. Fortalerinitiativer indenfor mindst et af disse problemfelter vil inden 2005 være initieret i samarbejde med statslige institutioner eller andre NGOer (ghanesiske  og udenlandske).
GV vil fortsat tilstræbe, at foreningens forhold til partnerne i Ghana skal baseres på personlige relationer, hyppig kommunikation og fysiske møder.Der igennem vil  tillids- og respektfulde partnerskabsrelationer blive tilstræbt.
 Såfremt kapaciteten er til stede i både Ghana og Danmark, vil GV ikke på forhånd udelukke sig fra muligheden for at involvere sig i flere distrikter/regioner, hvis fornuftige idéer/initiativer, som ligger indenfor GVs strategi, viser sig. Selvom GV har den længste erfaring med at arbejde sammen med dagombaer, vil GV ikke for fremtiden have en præference for de områder, som bebos af denne etniske gruppe, når geografisk fokus udvælges. GV vil derimod tage udgangspunkt i  dokumenterede behov i et givet område. Der skal så vidt muligt tages hensyn til kulturelle faktorer samt til eventuelle divergerende interesser baseret på etnisk tilhørsforhold indenfor et projekts målgruppe, når projektaktiviteter planlægges og implementeres.

2.2 Arbejdsprincipper
For at kontinuiteten i GVs engagement i Nordghana sikres, er det væsentligt, at nye projekttiltag bygger på GVs  arbejdsprincipper. De arbejdsprincipper, som her er beskrevet, gælder først og fremmest for foreningens udviklingsengagement i Ghana.

Venskabsprincippet
GVs vigtigste arbejdsprincip er venskabsprincippet: I princippet vil GVs engagement i Nordghana aldrig ophøre.
I de nuværende projekter udmønter venskabsprincippet sig i et tæt samarbejde med en lokal partner, samt i udvekslingsaktiviteter. Foreningen vil have dette arbejdsprincip in mente, når strategi for partnerskab, omfang af projekter og projektområde fastlægges. GV vil sikre, at kapaciteten til at fastholde det tætte samarbejde med partnerorganisationen/-organisationerne er til stede i egne rækker, før beslutningen om igangsættelse af nye projekter træffes. En betingelse for at kontaktfladen i Ghana udvides vil være, at det vurderes, at der er en realistisk mulighed for at udvide den menneskelige ressourcebase i Danmark tilsvarende. (Se også afsnittene om partnerskab og om venskab)

Folkelig deltagelse
GV forholder sig til folkelig deltagelse både som et middel til at lave bedre u-landsprojekter og et mål i sig selv. Ved at sikre inddragelsen af målgruppen i planlægning, ledelse, monitorering og evaluering af  udviklingsaktiviteter ønsker GV at fremme det lokale ejerskab af projekterne. Desuden er det GVs indstilling, at folkelig deltagelse i aktiviteterne er med til at sikre, at aktiviteterne kommer til at stemme overens med målgruppens behov og forholdene i projektområdet. Der er vigtigt, at målgruppen også bidrager konkret til aktiviteterne, således at der opnås et reelt lokalt ejerskab. Dette sikres bl.a. gennem ”hjælp til selvhjælp”-tilgangen i projekterne.
            GV vil tilstræbe, at den folkelig deltagelse udvikles i de nuværende projekter og sikres i nye projektaktiviteter. I eventuelt valg af nye samarbejdspartnere og i nye projektaktiviteter vil den folkelige deltagelse blive givet en høj prioritet. GV vil holde sig for øje, at den folkelige deltagelse ikke bør anskues som et ”besværligt og forsinkende led i processen”, men tværtimod ses som et ufravigeligt arbejdsprincip.

Demokratisering
GVs engagement i Nordghana bygger på den antagelse, at det at være involveret i et udviklingsprojekt er med til at opbygge interessenternes kapacitet. Desuden er det for GV være et mål i sig selv at styrke den demokratiske kultur i projektområdet. GV vil fortsat støtte, at en stor gruppe mennesker fra projektområdet er involveret i partnerorganisationernes politiske organer. Derved styrkes projekternes bæredygtighed samtidig med, at en større gruppe mennesker bliver bevidste om deres egen situation og får mulighed for at påvirke den. GVs støtte til partnerorganisationernes demokratisering vil dog ske under hensyntagen til 1). den lokale organisationskultur og 2). projektaktiviteternes funktionalitet.

Advokering/”Fortalerfunktion”
Advokering har ikke hidtil været et af GVs eller GVs partneres hovedarbejdsområder, selv om lobbyvirksomhed de sidste år er blevet indbygget i både GDCPs og SfLs strategi. I erkendelsen af, at NGO projekter ikke er den ideelle løsning på alle de identificerede problemer, samt at GV og GVs partnere har begrænset kapacitet, vil GV  bestræbe sig på at udvikle sin kapacitet (og eventuelt støtte vores partneres kapacitetsudvikling) til målrettet at påvirke statslige og ikke statslige institutioner og organisationer til at løfte opgaverne[17]. Målsætninger for fortalerfunktionen kan være at skaffe flere af de statslige midler til den nordlige del af Ghana, at få igangsat projekttiltag indenfor vandforsyningsområdet, tilskynde NGO-samarbejde, fortsætte arbejdet med at sikre muligheden for at modtage FM-radio i Østdagbon, samt at sikre gode afsætningsmuligheder for kvindegruppernes sheasmør.

Styrkelse af piger og kvinder
I en række af GVs projektaktiviteter er det en målsætning at styrke piger og kvinder. Piger og kvinder i Nordghana er underordnet mændene i de fleste forhold, og GV vil fortsat arbejde for at sikre, at styrkelsen af  piger og kvinder indgår som en central målsætning i de aktiviteter, som GV involverer sig i. Under rimelig hensyntagen til kulturelle normer i området skal piger og kvinder styrkes uddannelsesmæssigt, økonomisk og politisk.

Styrkelse af de unge
Der er behov for at arbejde målrettet for at styrke de unge, da de unge er meget væsentlige interessenter i Nordghanas udvikling. I disse år kommer mange unge i klemme mellem traditionelle og moderne normer og livsstil i Nordghana, og GV ønsker at bidrage til, at de unge bliver udrustet til at møde de mange og ofte modstridende krav, som de møder i deres dagligdag. Hensynet til de unge skal derfor tænkes ind i de projekttiltag, som GV er involveret i Nordghana[18].

NGO-samarbejde/NGO-netværk
GV vil, hvor det er hensigtsmæssigt, samarbejde med andre ghanesiske og udenlandske (herunder danske) NGOer for at udnytte komplementariteten i kompetencer indenfor NGO-miljøet. GV vil ligeledes – i de tilfælde hvor det er relevant for programmerne i Ghana - støtte oprettelsen af og deltage i NGO-netværk med enten tematisk eller regionalt fokus for derved at forøge NGOernes gennemslagskraft i lobby – og informationsarbejde.

Støtte til snarere end varetagelse af statslige opgaver
GV ønsker ikke at overtage nogle af statens ansvarsområder qua sine projektaktiviteter. Dette arbejdsprincip er der i de nuværende projekter taget højde for, idet projektindsatsen i hvert enkelt distrikt er tidsbegrænset og således ikke risikerer at få karakter af permanent serviceydelse. Også i fremtiden vil GV være opmærksom på, at projektaktiviteterne skal være en støtte til snarere end en varetagelse af statslige opgaver.

Overskuelighed i projekterne
Hidtil har vi valgt at satse på to modeller i vores projekter: SfL har et meget enkelt koncept og et stort projektområde, og GDCP har et komplekst koncept og et mindre projektområde. Modellerne bidrager til at sikre projekternes overskuelighed og vurderes at kunne være hensigtsmæssige at bruge som udgangspunkt, både i videreførelsen af eksisterende projekter og i planlægningen af nye projekter.

2.1.3 Arbejdsfelter
I dette afsnit vil der blive opridset en række felter, som GVs fremtidige udviklingsaktiviteter i Ghana kan rette sig imod. Felter, som GVs projekter allerede retter sig imod, og hvor aktiviteterne ikke i væsentlig grad anbefales udvidet, vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Arbejdsfelter, der ikke er inkluderet i denne strategi, kan godt blive aktuelle for GVs projektindsats i Nordghana, såfremt de i øvrigt er i overensstemmelse med GVs strategi.
            GV vil løbende tage stilling til hvilke arbejdsfelter, foreningen ønsker at beskæftige sig med og eventuelt igangsætte projektaktiviteter indenfor.

Vandforsyning
Vand er et af de felter, som vil blive givet en høj prioritet i GVs fremtidige arbejde, fordi det prioriteres højt af GVs målgruppe. Vandforsyning har konsekvenser for både landbrug[19] og sundhed, og desuden vil en stabil vandforsyning lette byrderne for nordghanesiske piger og kvinder.
            Da GV som nævnt ikke på nuværende tidspunkt er i besiddelse af tilstrækkelig faglig kapacitet til at kunne arbejde med det område, vil GV bestræbe sig på enten at rekruttere medlemmer, som besidder denne kapacitet eller at indlede et samarbejde med en lokal eller udenlandsk NGO, som besidder denne kapacitet. Et samarbejde med U-landsforeningen for Bæredygtig Udvikling (UBU) omkring udforskningen af lavteknologiske løsninger på vandforsyningsproblemet i Nordghana er i sin vorden.


Fødevaresikkerhed
Problemfeltet fødevaresikkerhed hænger sammen med både miljømæssige og kulturelle faktorer, og det er svært at afgøre, om mangelen på fødevarer sidst på sæsonen skyldes, at landbrugsproduktionen ikke er tilstrækkelig til at brødføde befolkningen, eller om mangelsituationen skyldes et overforbrug af fødevarer lige efter høsten i forbindelse med begravelser og lignende. GV vil eventuelt iværksætte en undersøgelse af årsagerne til mangelsituationen og løsningsmuligheder i forhold til problemet. GV vil være opmærksom på, om nyttige erfaringer kan drages af høstkreditkomponenten  i CLIP.

Træplantning/brændselsforsyning
Problemfeltet afskovning ligger ligeledes langt fra de felter, som foreningen hidtil har beskæftiget sig med i Nordghana. Det gælder også for dette felt, at GV skal undersøge det grundigt, hvis foreningen eventuelt senere vælger at sætte ind med projektaktiviteter indenfor dette arbejdsfelt. Hvis foreningen ønsker at sætte ind med projektaktiviteter, er det nødvendigt at arbejde målrettet på at opbygge kapaciteten indenfor dette felt. En anden mulighed er at forsøge at identificere andre aktører (statslige eller ikke statslige) i Ghana, som eventuelt vil kunne påvirkes til at sætte ind på at løse problemet og at udarbejde en lobbystrategi for at få dem til at gøre det.

Distriktsopbygning
I GDCP og SfL er samarbejde med distriktsrådene en integreret del af projektstrategierne. Man har erfaret, at de menneskelige ressourcer i distriktsrådene er meget mangelfulde, og at der er behov for en målrettet indsats for at opbygge kapaciteten i forhold til især administration, organisationsudvikling og lobbyvirksomhed. Selv om distriktsopbygning er del af både GDCP og SfL,  har det ikke hidtil været blandt GVs hovedindsatsområder, og det vil måske være hensigtsmæssigt at indlede et samarbejde med andre NGOer med erfaring på det felt.

2.1.4 Projekttyper/Projektindsats
Igangværende projekter
De projekter, som GV på nuværende tidspunkt er involveret i, retter sig mod en række af de identificerede problemfelter i Northern Region. SFL og GDCP retter sig mod uddannelsesproblemet og i nogen grad mod distriktsopbygning, CLIP retter sig mod vandproblemet, SfL og GDCP retter sig mod visse aspekter af infrastrukturproblemet og CLIP retter sig formodentlig – om end utilsigtet og som en heldig bivirkning – mod fødevaresikkerheden. Der er dog stadig et stort behov for, at der sættes ind på at løse disse problemer. Initiativer for at løse afskovningsproblemet er ikke del af nogen af de eksisterende projekter.
Hvis man antager, at der fortsat vil være behov for projektaktiviteterne i GDCP, SfL og CLIP frem til år 2005, og at projekterne fases ud i nogle af de nuværende distrikter og starter op i nye distrikter, så vil de eksisterende projekter fortsætte frem til denne visions udløb.
GVs udviklingsindsats i Nordghana bygger dog på et dynamisk udviklingssyn; Behov og forudsætninger ændrer sig løbende, og det er derfor nødvendigt at tilpasse udviklingsindsatsen. Den tætte monitorering af eksisterende projekter vil fortsætte, således at der med jævne mellemrum følges op på, om de forhold, som projekterne er designet til at eksistere under, og de problemer, som projekterne er designet til at løse, stadig eksisterer. Når forhold og behov ændrer sig, vil projekterne så vidt muligt tilpasses de nye betingelser[20].

Nye projekter
Skal GV starte nye projekter, er der en række hensyn, som foreningen vil have in mente. I forhold til nye projekttiltag vil foreningen sikre sig, at den nødvendige faglige kompetence til at formulere og implementere projektet i samarbejde med en lokal partner er til stede i GV. Projekterne vil være fortsat være baseret på hjælp til selvhjælp, så det er vigtigt, at eventuelle infrastrukturprojekter  ikke bliver omkostningstunge. Fra CLIP har vi desuden erfaring med, at vi skal være særligt opmærksomme på, at den nødvendige kapacitet er til stede i programmer til at håndtere den teknologi, som skal bruges til at gennemføre projektaktiviteterne. Et væsentligt argument for, at GV skal involvere sig i en givet opgave er, at vi har noget at tilbyde i forhold til gennemførelsen af projektet. Det gælder i forhold til alle de idéer til projektindsatser, som nævnes nedenfor, at de vil blive undersøgt og forberedt grundigt, og at der i undersøgelsesfasen vil blive gjort et målrettet forsøg på at identificere andre aktører med kompetence på feltet, som eventuelt kan mobiliseres til at gøre dette arbejde, eller som GV og GVs partnere kan bidrage til at styrke i deres indsats på feltet, enten ved at tilbyde dem træning på DNK eller ved at indtræde i en fortalerrolle i forhold dem.
            Hvis GV vælger at sætte ind mod vandforsyningsproblemet i Ghana, må vi finde en løsning, som lever op til ovenstående forudsætninger. Det er vigtigt, at GV sikrer sig, at det på forhånd er undersøgt meget grundigt, at løsningsmodellen passer til forholdene i projektområdet. GVs kompetence i forhold til en sådan indsats vil være vores lokale kendskab til projektområdet, samt vores erfaring med selvhjælpsprojekter, lokal mobilisering og organisering, samt vores erfaring med projektadministration.
            I forbindelse med fødevaresikkerhed er GVs eneste erfaring den, som er indhentet via CLIPs høstkreditprogram. Hvis dette program på længere sigt viser sig at have en gavnlig effekt på fødevaresikkerheden i området, kan det overvejes, om denne aktivitet skal udvides, enten i forbindelse med CLIP eller andre af GVs projekter. I forbindelse med et sådant tiltag vil GV holde sig for øje, at igangværende og eventuelle fremtidige projekter ikke bliver mere komplekse, end at GV kan overkomme at supervisere dem, og GVs partner/partnere kan overkomme at implementere og monitorere dem.
            Afskovning er endnu et kompliceret felt, hvor GV ikke på forhånd ligger inde med en kompetence. I forbindelse med en indsats i forhold til dette problem, kunne GV eventuelt forsøge at få et samarbejde op at stå med folk med forbindelse til Geografisk Institut på Københavns Universitet eller til Landbohøjskolen.
            Distriktsopbygning ligger som en komponent i både GDCP og SfL. Træningsaktiviteterne på DNK kan eventuelt udvides til at dække flere distrikter. GV kunne eventuelt opfordre sine nuværende eller eventuelle fremtidige samarbejdspartnere til at tage initiativ til at oprette et NGO netværk, hvor erfaringer angående distriktsopbygning indhentes og opsamles, og hvor fælles aktiviteter (f.eks. informations- og lobbyaktiviteter) tilrettelægges. Hvis et sådant netværk kommer op at stå i Northern Region, kan GV eventuelt samarbejde med netværket om at ansøge om og oprette et sekretariat, som kan stå for at arrangere kurser og seminarer for de valgte medlemmer og administrationen for distriktsrådene, samt koordinere informations- og lobbyinitiativer med det formål at styrke distriktsrådenes politiske gennemslagskraft i forhold til den sydlige del af landet.

2.1.5 Strategi for partnerskab

Det tætte samarbejde med lokale partnere er en væsentlig komparativ fordel for GV, og det er et vigtigt aspekt af projekternes folkelige forankring både ude og hjemme. Samarbejdet med den lokale partner er ikke blot et middel til at lave gode udviklingsprojekter, det er også et mål i sig selv.
GV ønsker at arbejde sammen med organisationer, som deler GVs værdigrundlag og overordnede målsætninger. GV vil støtte sine partnere i udviklingen af demokratisk praksis, samt i at tilstræbe gennemskuelighed og effektivitet i ledelse og administration. GV vil dermed bidrage til styrkelsen af de ghanesiske samarbejdspartneres kapacitet og til, at beslutninger bliver taget så tæt som muligt på de mennesker, som beslutningerne vedrører.

 Samarbejdsrelation
GV vil arbejde for fortsat udvikling af et ligeværdigt samarbejde. GV vil fremme sådanne samarbejdsrelationer ved fortsat at prioritere hyppig interaktion i form af fysiske møder mellem politikere og embedsmænd i Danmark og Ghana, samt åben dialog mellem parterne.
I forbindelse med projektimplementering vil GV indgå samarbejdsaftaler med de respektive projekters/programmers bestyrelser for at sikre sig, at der er klarhed omkring ansvarsfordeling og overordnede arbejdsprincipper. Samarbejdsaftalerne skal udgøre et fælles referencegrundlag og være med til at forhindre unødige tvister mellem GV og partnerne i Ghana.
 

Strategi for partnerskab
GV vil fortsat samarbejde med GDCA og SfL, da samarbejdet med disse organisationer er veletableret. GV er parat til at indgå i enhver dialog om organisationsudvikling, der sigter på at styrke programmerne jævnfør ovennævnte principper, og som styrker samarbejdet mellem de nuværende projekter og organisationer i Ghana. 

I relation til eventuelle nye initiativer/projekter vil GV ikke udelukke samarbejde med andre dele af det nordghanesiske civilsamfund, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt. Eventuelle nye partnere skal have en eller flere åbenbare fordele i forhold til GDCA og SfL, eksempelvis faglige kompetencer, lokalkendskab, folkelig forankring eller organisatorisk kapacitet.


2.1.6 Strategi for geografisk fokus
Hidtil har en af Ghana Venskabsgruppernes væsentligste komparative fordele været forankringen i og kendskabet til et bestemt område i Ghana. Dette faktum sammenholdt med det store behov for bistand, som fortsat findes i Northern Region taler for, at GVs projektaktiviteter stadig koncentreres i denne region. Omvendt har et enkelt distrikt fået hjælp i en lang årrække, uden at denne favorisering bunder i, at det er dokumenteret, at behovet i denne distrikt er større end i de andre distrikter i regionen. Hvis der er gode argumenter for at udvide aktiviteterne til flere distrikter/regioner i Nordghana,[22] og hvis kapaciteten i GV er til stede, vil GV ikke på forhånd udelukke muligheden for at udvide projektområdet væsentligt.
            GV vil i sine projekttiltag frem til 2005 tage udgangspunkt i dokumenterede behov, når projektområder fastlægges. Nye aktiviteter skal fortsat afprøves som pilotprojekter,  og udvidelsen til nye distrikter skal ske i takt med opbyggelsen af kapaciteten i partnerorganisationen/-organisationerne, projektadministrationer og i GV.
            GV har i de seneste år udvidet sine projektaktiviteter mod øst, uden at venskabsarbejdet i form af venskabsby-kontakter, udvekslingsrejser med videre er blevet udvidet tilsvarende. GVs erfaring viser, at der ikke i foreningen er interesse for at udvide arbejdet omkring venskabsbyerne, men til gengæld giver udvekslingsrejser et stort udbytte og er meget populære i både Danmark og Ghana. Venskabsudvalget under GV vil derfor etablere et formaliseret samarbejde med SfL, og CLIP og eventuelle andre projekter omkring udvælgelse af deltagere til udvekslingsrejser m.m.
            Frem til 2005 vil GV bestræbe sig på at forøge sit kendskab til forskellige befolkningsgrupper i Nordghana, da GV betragter et indgående kendskab til lokale forhold og lokale behov, som en nødvendig forudsætning for på kvalificeret vis at være involveret i projektaktiviteter.
 
Tilbage til top
2.2 Strategi for Ghana Venskabsgruppernes foreningsarbejde


2.2.1Overordnet strategi frem til 2005
Frem til 2005 vil GV som organisation arbejde på at styrke den fælles foreningsidentitet baseret på venskabs- og projektarbejde. GV vil revidere sin organisationsstruktur for at muliggøre en øget integration af forenings forskellige arbejdsområder, samt at gøre strukturen mere logisk og tidssvarende.
            GV vil udvikle et mere tidssvarende koncept for venskabsarbejdet, således at det kommer til at dække Nordghana lidt bredere, end venskabsby konceptet giver mulighed for. Det nye venskabskoncept skal ideelt give mulighed for, at venskabet kommer til at involvere en bredere skare af den danske befolkning, end de som er involveret i projektarbejdsgrupperne. Oplysningsaktiviteterne, som betragtes som en integreret del af venskabsarbejdet, vil fortsat primært være baseret på medlemmerne initiativer og engagement, og udvikle sig i overensstemmelse med dette.
            GV ønsker fortsat at blive bedre til at bidrage til udviklingsarbejdet i Nordghana. Dette skal sikres ved målrettet at opsamle erfaringer, samt at gøre en aktiv indsats for at opbygge medlemmernes kapacitet. Sekretariatet har en væsentlig rolle som medspiller i forhold kvaliteten af udførelsen af projektrelaterede opgaver.
GV anser det for en stor fordel at have et kvalificeret sekretariat, som kan varetage administrative opgaver, koordinere kommunikationen internt i foreningen og mellem GV og GVs partnere, samt at varetage konkrete opgaver i forbindelse med projektplanlægning, -implementering og -opfølgning. På den anden side vil GV ikke involvere sig i projekter, blot for at sikre at det økonomiske grundlag for sekretariatet (7% af projektomkostningerne i administrationsbidrag) og i det hele taget forbedre foreningens økonomi.
Hvis det økonomiske grundlag for foreningens drift forringes, må konsekvensen være, at driftomkostningerne reduceres tilsvarende, med mindre behovene, kapaciteten, den rette partner o.s.v. er til stede, således at et nyt projekttiltag kan igangsættes.
            GV ønsker frem til 2005 at blive mere attraktiv for de medlemmer, som interesserer sig for venskabs- og oplysningsarbejde, samt til at modtage, introducere og fastholde nye medlemmer.


2.2.2 Strategi for organisationsudvikling
GV vil arbejde frem mod implementeringen af en ny organisationsstruktur, som ser ud, som følger:
GV beholder sit navn, og muligheden for at blive medlem af en lokalgruppe består. Idet man melder sig ind i en lokalgruppe, bliver man per automatik også medlem af foreningen Ghana Venskabsgrupperne. Hvis medlemskabet enten er kategori 1 eller 2, giver det stemmeret på generalforsamlingen. Der er altså ikke tale om, at hver lokalgruppe er kollektivt medlem, derimod er de individuelle medlemmer af lokalgrupperne også individuelle medlemmer af GV. Man kan også blive medlem af GV udenom lokalgrupperne. Stemmeret har alle kategori 1 og 2 medlemmer, også selv om de ikke er medlemmer af en gruppe eller et udvalg. Alle fællesmødedeltagere har høringsret i forhold til centrale GV-sager.
Generalforsamlingen er den højeste besluttende myndighed, og i løbet af året spiller fællesmødet den rolle. Mellem møderne varetager Forretningsudvalget behandlingen af centrale GV-sager. I FU sidder formandskabet, kassereren, samt en repræsentant fra hver projektarbejdsgruppe og en repræsentant fra Venskabsudvalget. Formelt flyttes VU altså et niveau ned, således at det fra at være sidestillet med FU, bliver sidestillet med projektarbejdsgrupperne. Reélt vil det formodentlig betyde, at venskabsdelen og projektdelen af foreningens arbejde bliver bedre integreret.
VU skal forsat udgøres af en repræsentant fra formandsskabet sammen med repræsentanter fra de forskellige lokalgrupper, og alle nuværende arbejdsopgaver forbliver i udvalgets varetægt. Eventuelt kan udvalget derudover påtage sig det overordnede ansvar for integration af nye medlemmer. Projektarbejdsgrupperne beholder også deres nuværende sammensætning og funktion. FU, VU og projektarbejdsgrupperne har ret til at nedsætte ad hoc udvalg, hvis mødeudgifter foreningen dækker. Oprettelsen af permanente underudvalg (såsom Højskolegruppen) kræver derimod Fællesmødets godkendelse.

2.2.3 Strategi for venskab
Fordi de oprindelige venskabsby kontakter ikke fungerer optimalt, vil GV videreudvikle venskabskonceptet således, at det fortsætte med at være ”foreningens rygrad” ind i det nye årtusinde. Venskabet er som princip underliggende for GVs engagement i udviklingsaktiviteter i Nordghana, men vi ønsker ikke, at venskabet skal begrænse sig til dette. Venskabsprincippet skal fortsat være fællesnævner for de aktiviteter, som Ghana Venskabsgrupperne involverer sig i, i Ghana såvel som i Danmark.
            Det er af særlig vigtighed, at venskabet udvikles, således at det i endnu højere grad end  i dag kommer til at dække de ”nye” projektområder, altså dem der ligger udenfor Tolon-Kumbungu District.
            Venskabet mellem Nordghana og Danmark lever først og fremmest i de individuelle venskaber mellem danskere og nordghanesere, og det er bl.a. disse relationer, som GV bevidst vil søge at styrke. Det er GVs opfattelse, at venskabet først og fremmest kan dyrkes og styrkes, hvis ghanesere og danskere har mulighed for at mødes personligt. Det personlige møde kan tage mange forskellige former og behøver ikke nødvendigvis institutionaliseres på alle niveauer. GV ønsker at støtte de personlige møder, blandt andet i de nedenfor nævnte former:

Venskaber mellem projektarbejdsgrupper og personale/politikere i programmerne Ghana
De venskaber, som fungerer gennem samarbejdet i projektarbejdsgrupper og ghanesisk personale og valgte medlemmer i programmerne, lever i øjeblikket i bedste velgående. Dette skyldes formodentlig, at de involverede parter føler et stort ansvar og er engagerede i en vigtig fælles opgave, nemlig at forbedre levestandarden i Nordghana.  Samarbejdets styrkes af, at der jævnligt foregår personlige møder mellem folk fra programmerne og GVs medlemmer. GV vil i den sammenhæng være opmærksom på, at det er en styrke for foreningen, hvis flest mulige medlemmer er involveret i projektarbejdet i Ghana. Desuden vil GV tilstræbe, at der også i fremtiden afsættes  tilstrækkelige midler til tilsynsrejser/partner samarbejde i nye programmer/programfaser.

Individuelle ophold i projektområdet: Korttidsfrivillige, frivillige konsulenter og praktikanter
Korttidsfrivilligordningen, hvor fortrinsvis unge mennesker modtager et økonomisk bidrag til at tage til at tage til Ghana og arbejde i programmerne som ”venskabsambassadører”, er velfungerende.
En frivillig konsulentordning, hvor folk med en relevant faglig kompetence, arbejder ulønnet for et af programmerne (foreløbig kun GDCP), er også under etablering. De første erfaringer med ordningen er positive.
GV anerkender den store værdi af de korttidsfrivilliges tilstedeværelse i GDCPs projektområde og vil derfor også i fremtiden støtte ordningen. Af to grunde vil GV dog ikke støtte, at denne ordning udvides til de andre programmer i området: Ordningen er meget arbejdsintensiv i programmerne, og desuden er det svært at rekruttere venskabsambassadører med den helt rigtige personlighed og attitude.
Den frivillige konsulentordning vil derimod være relevant, også i de andre programmer. Såvel det faglige input som den blotte tilstedeværelse af en frivillig konsulent vil kunne være gavnligt i den andre programmer.
GV ønsker desuden at introducere et nyt koncept for individuelle ophold i Nordghana, nemlig en praktikordning. GV ønsker fra år 2000 hvert år at give en studerende mulighed for at komme i praktik i et af programmerne, f.eks. i CLIP. Studerende fra flere forskellige faggrupper kan komme på tale. Betingelsen for at den studerende kan godkendes er, at vedkommende kan og vil påtage sig en opgave, som er relevant for programmet. Praktikantens opgave skal defineres i et samarbejde mellem den danse projektarbejdsgruppe, programmet i Ghana og den studerende selv, og der vil blive ydet økonomisk støtte til praktikantens leveomkostninger under opholdet.
GV vil fortsætte praksissen med at støtte, at GV har repræsentanter ved det årlige Danmarksseminar i Ghana, og at repræsentanter fra programmerne deltager i GVs Ghana seminar. Som det vil fremgå nedenfor, vil GV dog ikke i fremtiden nødvendigvis begrænse sig til at støtte blot en enkelt repræsentants deltagelse i Danmarksseminaret i Ghana.
            GV vil fortsat støtte, at ansatte i programmerne i Ghana får mulighed for at komme til Danmark i forbindelse med studieophold, og at de i denne forbindelse møder lokalgrupper, progjektarbejdsgrupper og deltager i fællesmøder.

Grupperejser til projektområdet
Hidtil har GV kun været involveret i grupperejser i forbindelse med Silkeborg Højskoles studierejser til Ghana hvert andet år. I øvrigt har vi væsentligst formidlet kontakten til GDCP, men har ikke formelt været direkte involveret i dem.
            Som et forsøg på at åbne mulighed for, at flere af GVs medlemmer kan besøge området, vil GV inden 2002 introducere et nyt grupperejse koncept i forbindelse med Danmarks seminaret i Ghana. Foreningen vil stille et beløb på DDK 10.000 til rådighed, som kan søges af en gruppe medlemmer af GV, der ønsker at besøge projektområdet i forbindelse med det årlige Danmarksseminar. Gruppen kan for eksempel bestå af medlemmer fra en lokalgruppe, som gerne vil have økonomisk hjælp til at besøge venskabsområdet, samt have hjælp til at sammensætte et program og planlægge de praktiske detaljer omkring deres besøg. Forsøget forudsætter, at en gruppe frivillige under GV vil påtage sig opgaven, og at programmer i Ghana har ressourcer til at indgå i forsøget. GV anbefaler, at arbejdet med disse grupperejser kommer til at indgå i fremtidige liaison koordinatorers arbejdsbeskrivelser.

Venskabskoordinatorer i programmerne i Ghana
I GV har man i stigende grad indset vigtigheden af dansk tilstedeværelse i programmerne. Det er konstruktivt, at der er danske ansatte i programmerne, som kan fungere som permanente venskabsambassadører. GV vil arbejde for, at liaison koordinator-modellen udbredes til alle de programmer, som GV er involveret i Nordghana.


2.2.4 Medlemsstrategi

Som opridset ovenfor er det for GV væsentligt at tage stilling til, dels hvordan man hverver nye medlemmer, og dels hvordan man fastholder dem.

Medlemshvervning
Såfremt det vurderes, at der er kapacitet til og behov for at hverve nye medlemmer af denne type, anbefaler vi, at VU igangsætter en sådan hvervning. Hvervningen kan tage del i nyt informationsmateriale om projekterne eller ske i forbindelse med et Ghana seminar. Målgruppen for medlemshvervningen bør stadig være folk , som føler en venskabelig tilknytning til Ghana. Inspiration til, hvordan en sådan hvervning kan foregå, kan bl.a. hentes i det papir om medlemshvervning, som udarbejdes af en gruppe studerende fra medievidenskab i januar 2000.

For at sikre at potentielle aktive medlemmer bliver integreret i foreningens arbejde, er det vigtigt, at såvel sekretariat som andre aktive medlemmer er opmærksomme på at ”hive fat” i disse folk og formidle kontakten til den relevante lokalgruppe eller det relevante udvalg. Eventuelt kan man henvise disse mennesker til sekretariatet, som så vil formidle kontakten til relevante fora og eventuelt give en introduktion til GV.

Fastholdelse og integration af nye medlemmer
Fastholdelsen og integrationen af nye medlemmer afhænger af to forskellige ting: At det er tilstrækkeligt attraktivt at være medlem af foreningen, og at de nye medlemmer føler sig velkomne i GV.

Erfarne udvalgsmedlemmer skal systematisk slutte op omkring nye udvalgsmedlemmer og sørge for at de får en god introduktion til foreningen og føler, at deres arbejdsindsats er nødvendig og bliver værdsat. Det er den enkelte arbejdsgruppe eller udvalgs ansvar at finde en ”coach” til hvert nyt medlem af gruppen. Ordningen skal fungere det første halve år af dennes medlemsskab, eller så længe det skønnes nødvendigt. Udvalgsmedlemmerne kan eventuelt bede sekretariatet om at påtage sig en del af ansvaret for dette arbejde.

Et vigtigt led i fastholdelsen af de nye medlemmer, som ikke er involveret i programarbejdet er fællesmødet og Ghana seminaret, hvor foreningen som helhed mødes. Især fællesmødet skal gøres mere ”folkeligt”, så man har mulighed for at følge en stor del af diskussionerne i dette forum uden at have detailkendskab til alle aspekter af foreningens arbejde. For at opnå dette, vil punkterne ”nyt fra...” ikke længere figurere på fællesmødets dagsorden. For at fastholde informationsniveauet vil hvert udvalg forfatte en kort oversigt over de vigtigste aktuelle sager til hvert nummer af Håndslag. Sager af særlig principiel karakter vil desuden blive sat på dagsordenen for fællesmøderne efter en konsultation mellem sekretariat og udvalg. Der vil for fremtiden blive forventet, at fremlæggelsen af sagerne har en sådan form, at det er muligt for nye medlemmer at følge den. Fællesmødernes tematiske karakter vil desuden blive fastholdt.


2.2.5 Strategi for GVs foreningsøkonomi
GV vil for fremtiden basere sit foreningsbudget på følgende to principper:GV vil ikke involvere sig i nye projektaktiviteter eller lade budgettet/forbruget i fremtidige og eksisterende projekter påvirke af behovet for at finansiere det danske sekretariat.
Foreningens egenkapital må aldrig blive lavere, end at GV til enhver tid er i stand til at opfylde sin forpligtelse overfor sine ansatte indenfor deres opsigelsesfrist.


2.2.7 Strategi for oplysningsaktiviteter
GV ønsker med sine oplysningsaktiviteter at bidrage til at styrke venskabsforbindelsen mellem Danmark og Ghana samt at være med til at styrke opbakningen omkring den danske udviklingsbistand.

Frem til 2005 vil GV  koncentrere sig om at forbedre de projektrelaterede oplysningsaktiviteter, som allerede er etableret. Foreningens medlemmer engagement er primært i projektaktiviteterne i Ghana, og oplysningsaktiviteterne i Danmark har som deres væsentligste formål at vedligeholde og styrke GVs folkelige forankring i Danmark. Venskabsudvalget er fortsat ansvarlig for disse aktiviteter. Oplysningsaktiviteterne i de enkelte lokalgrupper vil fortsat afhænge af, hvilke idéer og kompetencer der ligger i den enkelte lokalgruppe, og disse aktiviteter skal ikke nødvendigvis indpasses i GVs overordnede oplysningsstrategi. GVs erfaringer med at lave enkeltstående projektrelaterede oplysningstiltag er positiv, og der vil for fremtiden blive sådanne arrangementer indtænkt i nye projektfaser/projekter.

Ghana Håndslag
Foreningens blad vil fortsat udkomme fire gange årligt, og være et forum for oplysning om programmerne i Ghana. GV vil frem til 2005 arbejde på at blive bedre til at bakke redaktionen af nyhedsbrevet op, så en opgradering af kvaliteten og omfanget af Ghana Håndslag bliver mulig.

GVs hjemmeside
GVs hjemmeside vil fortsat være et forum for oplysning om foreningen og om programmerne i Ghana. Hjemmesiden skal opdateres løbende af sekretariatet. og af interesserede medlemmer

Ghana seminaret
Ghana seminaret vil fortsat blive brugt til at oplyse om og debattere emner, som tager udgangspunkt i Nordghana, men som har interesse for en bredere kreds af Ghana-/u-landsinteresserede. Der skal i fremtiden gøres mere ud af at annoncere arrangementet, f.eks. i forhold til de faggrupper som vi ønsker repræsenteret i GV, således at Ghana seminaret kan danne basis for medlemsrekruttering,

Deltagelse i brede u-landsrelaterede oplysningsinitiativer
Deltagelse i brede u-landsrelaterede oplysningsinitiativer som f.eks. ”Images of the World” festivalen i 2000, vil finde sted på lokalgruppernes eller VUs initiativ, og vil afhænge af medlemmernes ønsker og af de ressourcer, som er til stede i foreningen.

Tilbage til top


Noter

[1] Ghana - Demographic and Health Survey 1993, Ghana Statistical Service

[2] Ghana - Demographic and Health Survey 1993, Ghana Statistical Service

[3] The Pattern of Poverty in Ghana 1988-1992, Ghana Statistical Service 1995. Fattigdom er defineret som en indkomst, der ligger under to tredjedele af gennemsnitsindkomsten.

[4] Ifølge ovennævnte kilder er indkomst, uddannelse, sundhedstilstand m.v. også i de to andre nordlige regioner markant dårligere end landsgennemsnittet.

[5] Væksten i BNI per indbygger er taget fra ”Ghana – en økonomisk og politisk oversigt”, Danida 1998. Der findes ingen dokumentation for den aktuelle indkomstfordeling i Ghana.

[6] I midten af 80erne indledtes en strukturtilpasnings politik, som skulle forbedre den nationale økonomi. Et af de centrale indsatsområder har været nedskæringer i den offentlige sektor, hvilket i parksis har gjort de svageste grupper i samfundet endnu mere udsatte.

[7] ”Ghana – en økonomisk og politisk oversigt”, Danida 1998

[8] Befolkningstilvæksten i Ghana er gennemsnitlig 3 pct. (1985-1995). Halvdelen af befolkningen er under 15 år. ”Ghana – en økonomisk og politisk oversigt”, Danida 1998

[9] 8% af statens indtægter går til distriktsrådenes fællesfond

[10] Oplysningerne i dette afsnit stammer fra ”Ghana – en økonomisk og politisk oversigt”, Danida 1998

[11] Når Danidas vand- og sanitetsprogram fases ud i Volta Region, er det meningen at det skal flyttes først til Eastern Region og derefter til Greater Accra Region.

[12] ”Ghana – en økonomisk og politisk oversigt”, Danida, 1998

[13] ”Ghana/Westafrica”, landestudium for Ibis af Flemming Gjedde-Nielsen og Hanne Selnæs

[14] Senere blev det besluttet at inddele Tolon/Kumbungu District i ”venskabszoner”, som dækker flere forskellige landsbyer omkring de oprindelige venskabsbyer, Tolon/Tali, Nyankpala, Voggu, Dalun og Kumbungu, da man ønskede at gøre hele Tolon/Kumbungu District til venskabsområde.

[15] Programmet er nu i femte projektfase, som løber frem til udgangen af 2004.

[16] GV sender med jævne mellemrum interesserede afsted på u-landsophold af varierende varighed. De er tilknyttet GDCP, hvor de arbejder frivilligt indenfor en funktion, som defineres af GDCP og den frivillige i fællesskab. 

[17] I det omfang GVs samarbejdspartner/-partnere er interesserede i at udvikle deres kompetencer indenfor dette felt, vil GV støtte denne udvikling.

[18] På DNK er et curriculum specielt rettet mod de unge under udarbejdelse. Igennem de sidste år er der taget initiativ til flere forskellige typer ungdomskurser på DNK.

[19] Indirekte har vandforsyning derfor også indvirkning på fødevaresikkerhed.

[20] Dette er der også taget højde for i projektdokumenterne.

[21] GV finder de hensigtsmæssigt, at GDCPs politiske ledelse i fremtiden være et ”GDCP-Board”, præcis ligesom SfL og CLIP har separate boards.

[22] I forhold til fortalerfunktionen vil det være en fordel for GV at have et større projektområde og dermed et bredere lokalkendskab, da det vil øge GVs troværdighed og gennemslagskraft.

Tilbage til top