Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice

En ny fase 3 for SfL

I SfL fase 2 er der indhøstet en række erfaringer m.h.t., hvordan aktiviteter kan overleveres til de lokale myndigheder.
Igennem implementeringen af fase 3 søges tilgangen til overlevering af aktiviteter til det formelle system videreudviklet.
Erfaringerne fra fase 2 afspejler sig specielt i strategien for kapacitetsopbygning af GES på distriktsniveau og i fortalervirksomhedsstrategien.
SfL tilstræber endvidere at skabe ejerskab til SfL tilgangen i lokalsamfundene, således at de lokale interessenter vil fortsætte med at sende børn i skole og at lægge pres på de relevante myndigheder for at få dem til at levere uddannelse af god kvalitet.
I SfL strategien er det endvidere en integreret komponent at forsøge at få andre institutioner og organisationer til at replikere SfL modellen samt med know-how at støtte dem i implementeringen af modellen.

Projektets hovedproblemstillinger:
Projektets kerneproblem er at 75% børn (med en overrepræsentation af piger) i Northern Region ikke har adgang til en kvalitativ primær uddannelse.

De væsentligste årsager hertil er:
  • Nedslidt eller manglende skoleinfrastruktur
  • Lærermangel som følge af uvillighed hos uddannede lærere til at arbejde Northern Region
  • Curriculum ikke tilpasset lokale forhold
  • Begrænset kapacitet og ressourcer i distriktsråd og Ghana Education Service
  • Mistro hos forældre til betydningen af uddannelse
  • Begrænset anerkendelse af betydningen af kvinders uddannelse

Mål:

Overordnet mål
At sætte det offentlige skolesystem i stand til at opnå og opretholde en forbedret undervisning i læse og skrivefærdigheder og gennem bedre adgang til kvalitativ grundskoleuddannelse medvirke til at løse Nordghanas problemer med fattigdom, underudvikling og ulighed mellem kønnene.

Delmål
1. Efter seks års SfL aktivitet i et distrikt er der bedre adgang og tilslutning til alfabetiseringskurser for både drenge og piger, som ikke har kunnet komme i skole. (fokus på serviceydelse)

2. Lokalsamfundenes, distrikternes og GES’ forbedrede styring af undervisningsvæsenet har resulteret i øget dækning og bedre kvalitet i distrikternes offentlige skoler efter 5 års SfL aktivitet. (fokus på kapacitetsopbygning)

3. Der er blevet taget konkrete initiativer af lokalsamfundene, distrikterne og undervisningsmyndighederne på både distrikts- og regionalt niveau for at gøre opmærksom på de specielle undervisningsbehov i landdistrikterne i Nordghana. (fokus på fortalervirksomhed)

4. Pigers og kvinders deltagelse i uddannelse er forøget både på lokalsamfunds og institutionelt niveau. (fokus på køn som et gennemgående tema)

5. Større bevidsthed i Ghana og i Danmark om arten af Nordghanas udviklings- og uddannelsesproblemer, samt lokalbefolkningens positive respons på og effekten af den særlige SfL tilgang og metode. (fokus på udviklingsuddannelse og venskabssamarbejde)

Programområde:
10 distrikter i Northern Region, Ghana.

Strategi og hovedelementer:
Overordnet: SfL forsøger gennem en kombination af service delivery og kapacitetsopbygning af det formelle system, at bidrage til en højnelse af regionens uddannelsesstrukturer.

Service delivery:
I alle dækkede distrikter gennemføres SFL klasser i op til 50 marginaliserede landsbyer. Filosofien bag SfL tilgangen er, at det er muligt at nå målgruppen, hvis uddannelsestilbuddet er tilpasset de særlige problemer og forudsætninger, der er i området. Hovedelementerne i denne tilgang er:
  • lokalt rekrutteret facilitator/lærer (sikre lærertilstedeværelse)
  • relevant modersmålsundervisning
  • eftermiddagsklasser (tillader at børnene varetager sociale funktioner i husholdet)
Undervisningen forestås af en lokalt rekrutteret facilitator, og foregår på modersmålet. Facilitatorer med den nødvendige kapacitet, støttes til at uddanne sig videre til folkeskolelærere. SfL bidrager til at forbedre infrastrukturen ved at formidle kontakt mellem landsbyer og andre donorer og eventuelt bistå med animering og træning. I særligt marginaliserede områder støttes skolebyggeri i tæt samarbejde med landsbyen og distriktsrådet udfra en delfinansieringsmodel. Det forventes at 40.000 børn vil komme i en af de 1550 SfL klasser som vil blive gennemført (heraf min. 50% piger).

Baseret på erfaringer fra Fase II vil cirka 25.000 indtræde i den formelle skole efter SfL.

900 facilitatorer vil være uddannet, og heraf vil 250 være blevet støttet i deres videre uddannelse.

700 landsbyer vil have en SfL klasse i et eller flere år.

Ved hjælp af service delivery komponenten tilstræbes det at videreudvikle et funktionelt koncept, som kan overtages – helt eller delvist- af andre organisationer og institutioner.

Kapacitetsopbygning
I SfL fase 3 tilstræbes det at kapacitetsopbygge partnerorganisationen, GES på distriktsniveau, SfL komiteerne lokalt samt GV. De væsentligste aktiviteter indenfor kapacitetsopbygning er træningsaktiviteter, partnerskabsmøder og konsulentrejser, samarbejde med GES personale, støtte til distrikternes koordinering af uddannelsesaktiviteter i deres lokalområde samt erfaringsopsamling og streamlining af procedurer internt i GV og mellem GV og GDCA.

Den vigtigste komponent i forhold til SfLs overordnede målsætning er opbygningen af GES’ kapacitet for at gøre dem i stand til at forbedre den uddannelse, som udbydes lokalt. Det drejer sig her både om, at lærerne skal undervises i SfL metoder, at facilitatorer skal integreres som lærere i det formelle system, at monitorerings- og planlægningsmedarbejdere skal uddannes og støttes, og at de lokale distriktsråd skal støttes i at udføre deres rolle som koordinator af interventioner på uddannelsesområdet.

Fortalervirksomhed
Fortalervirksomhed er en central strategisk komponent i fase 3, da det skal bidrage til at skabe den nødvendige vilje og det nødvendige initiativ hos politikere og embedsmænd, således at der kan ske varige forbedringer af det formelle uddannelsessystem. SfL strategien bygger på
1). data indsamling og dokumentation,
2). distribution af dokumentation og pressekontakt,
3). Samarbejde og ”networking” med relevante organisationer og institutioner omkring advocacy,
4). initiering af møder og workshops om politikudvikling med beslutningstagere og –implementatorer,
5). animering af og støtte til andre interessenter, så de kan foretage fortalervirksomhed.

Exit strategi
I SfL fase 2 er der indhøstet en række erfaringer m.h.t., hvordan aktiviteter kan overleveres til de lokale myndigheder. Igennem implementeringen af fase 3 søges tilgangen til overlevering af aktiviteter til det formelle system videreudviklet. Erfaringerne fra fase 2 afspejler sig specielt i strategien for kapacitetsopbygning af GES på distriktsniveau og i fortalervirksomhedsstrategien.
SfL tilstræber endvidere at skabe ejerskab til SfL tilgangen i lokalsamfundene, således at de lokale interessenter vil fortsætte med at sende børn i skole og at lægge pres på de relevante myndigheder for at få dem til at levere uddannelse af god kvalitet. I SfL strategien er det endvidere en integreret komponent at forsøge at få andre institutioner og organisationer til at replikere SfL modellen samt med know-how at støtte dem i implementeringen af modellen.

Geografi
Det foreslåede projektområde udgør 10 distrikter i Northern Region i det nordlige Ghana. De 10 distrikter har en anslået befolkning på 1.400.000. Regionen er halvtør savanne med kun een årlig regntid (april-oktober), som udgør den primære landbrugssæson. Hovedparten af befolkningen er subsistens-landbrugere. Hidtil har adgang til jord ikke været et problem, men en accelererende befolkningstilvækst har betydet, at brugbar landbrugsjord er blevet en knap ressource. Projektområdet er - som de øvrige regioner i Nordghana - karakteriseret af en meget dårlig infrastruktur.

Historie
I 1901 blev de tre nordlige regioner af Ghana britisk protektorat. Regionen blev bevidst underprioriteret under briternes kolonisering, da koloniherrerne valgte at bevare Nordghana som en uuddannet arbejdskraftreserve for bedre at kunne kontrollere de sydlige regioner. Ghana opnåede selvstændighed i 1957, og diskriminationen af Nordghana er blevet fortsat af den sydlige politiske elite, som siden har haft magten i landet. Resultatet er, at Nordghana idag udgør de tre fattigste regioner i Ghana (Upper West, Upper East og Northern Region).

Projektområdets østlige distrikter var i 1994 rammen om en etnisk konflikt (om retten til at udpege høvdinge og retten til jord). Konflikten udviklede sig til krig mellem områdets dominerende etniske gruppe dagombaerne og den mindre gruppe konkombaerne. Denne konflikt har fundet en løsning i form af en reform af det traditionelle høvdinge-system.

I marts 2002 opstod der i Yendi distriktet endnu en konflikt, denne gang som resultat af interne stridigheder mellem de to Dagomba-klaner, som har ret til at arve Dagbons ”trone”, konge-skindet i Yendi. Kongen blev halshugget, og 40 mennesker omkring paladset blev dræbt. I øjeblikket er der i Northern Region udgangsforbud mellem klokken 21 og 5, og en undersøgelseskommission nedsat af regeringen arbejder på at opklare sagen.

Nedprioriteringen af Nordghana under koloniseringen betød at skolegang kom meget sent i gang i Northern Region. Ghanas første uafhængige regering forsøgte gennem en koncentreret indsats i Nord at udbedre den enorme forskel mellem nord og syd. Men efterfølgende regeringer/regimer har ikke givet Nordghana den samme prioritet, og generelt har den primære uddannelsessektor fået tilført færre og færre ressourcer siden midten af 1960erne.

Politik
Efter den første regeringschef for det selvstændige Ghana, landsfaderen Nkrumah, fulgte en turbulent periode med vekslende regeringer og adskillige statskup, og der kom først for alvor gang i demokratiseringsprocessen i 80erne. I 1988 oprettedes distriktsråd med en tredjedel udpegede (i princippet af præsidenten) og to tredjedele demokratisk valgte medlemmer. I 1992 blev Rawlings valgt som landets præsident, og i 1996 lykkedes det ham at blive genvalgt. I 2000 tabte hans parti, National Democratic Congress, og regeringsmagten blev på fredelig vis overdraget til New Patriotic Party, og dets leder, Kufour, blev ny præsident.

Uddannelsessektoren
Uddannelsessektoren i Northern Region har i dag store problemer: Generel mangel på uddannelsesfaciliteter, problemer med at tiltrække og fastholde lærere, for få ressourcer til indkøb af undervisningsmaterialer og generel vedligeholdelse af skolefaciliteter. Dette betyder, at Northern Region er karakteriseret af landets laveste alfabetiseringsprocent: Under 5% af den voksne befolkning kan læse, og under 25 % af en årgang kommer i skole.

I slutningen af 1990’erne iværksatte Ghana’s regering i samarbejde med Verdensbanken og andre donorer en landsdækkende uddannelsesreform med henblik på at restrukturere og decentralisere det primære skole-system. Programmet Free Compulsory Universal Basic Education (fCUBE) bygger i et vist omfang på samme principper som SfLs service delivery komponent, men implementeringen af programmet går meget trægt, specielt i de nordlige regioner.

Uddannelsessektoren er ikke del af Danida’s landestrategi for Ghana.

Kulturelt
Den største etniske gruppe i området er dagombastammen på ca. 1 million. De er overvejende muslimer og traditionalister, mens de andre etniske grupper i området er traditionalister og kristne. Af andre etniske grupper i området kan nævnes konkombaer, chekosier, basarier, nanumbaer, gonjaer, nawurier, nchrumuraer, builsaer og komaer. Af de mange sprog, som tales i projektområdet, er Dagbani i dag det eneste, som er anerkendt som undervisningssprog i det offentlige skolesystem.
SfL logo