Se kort over Savelugu/Nanton med SFL klasser i 1998-99!
(56KB)Savelugu/Nanton er et af de mindste distrikter med 1.500 km2.
Befolkningen er meget homogen, idet der udelukkende bor dagombaer her. Indbyggertallet
er på ca. 90.000 med Savelugu som den største by.
Her ligger Pong Tamale, et forskningsinstitut, som sandsynligvis sammen med
beliggenheden ved hovedvejen fra Tamale over flyvepladsen til Bolgatanga i Upper East
Regionen har været medvirkende til en betydelig kraftigere udvikling end i de andre
distrikter i regionen. Initiativrige administratorer har også arbejdet godt for
udviklingen. Det ses på det mere velfungerende skolesystem, hvor det er lykkedes at få
FCUBE til at bruge distriktet som pilotfase for dets "School Improvement Fund".
12 fuldt udstyrede skoler er således bygget indenfor de sidste år.
Der er dog stadig stort behov for School for Life, men ovenstående er nok en del af
forklaringen på, at det var betydeligt lettere at motivere folk til at gøre brug af selv
hjælps puljen. Inden klasserne nogensinde startede var der bestilt møbler til adskillige
og indenfor det første år bygget to skole pavilioner. En anden glædelig udvikling er at
de store bestræbelser for at få piger til at melde sig som frivillige lærere har båret
frugt i Savelugu/Nanton, idet 10 af de frivillige lærere er kvinder.
Fra 1995 er følgende personale ansat:
Distrikts koordinator Issahaku Ibrahim og distrikts supervisere
Muhammed A. Jamal og Issifu Yakubu.
Distriktskontoret er bygget af School for Life
og ligger midt i Savelugu by, let tilgængelig for lærere
og lokal kommitte medlemmer med offentlig transport. |