Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice

SFL Selvhjælpspulje

School for Life’s selvhjælpspulje

School for Life har set det som sin opgave også at støtte den offentlige skoles infrastruktur, idet der i programmet er inkorporeret en selv hjælpspulje, som støtter lokale initiativer med 75% af omkostningerne.
Det er School for Life’s tekniske rådgivers opgave at orientere lokalkommiteerne om mulighederne for at få støtte til byggeaktiviteterne, som kan gavne både School for Life klassen og skolen i landsbyen.

Der kan ydes støtte til:

Indkøb af skolemøbler.
Pt tilbyder School for Life tre forskellige typer møbler, som alle dækker behovet for 25 børn. Priserne varierer afhængig af kvaliteten. Det er væsentligt, at landsbyerne kan få råd til at forsyne School for Life klassen med møbler så hurtigt som muligt. Hvis der er en offentlig skole, bruger de møblerne under deres undervisning om formiddagen, da School for Life klasserne jo normalt kun går i skole om eftermiddagen. School for Life har kontrakt med tømrere i alle distrikter, så produktionen starter, så snart bidraget fra landsbyen på 25% er registreret med mindre møblerne allerede er på lager.

Renovering af skolebygninger, bygning af skolepavilioner og lærerboliger.
Teknisk rådgiver vil sammen med School for Life lokal kommitteen lave et budget, som forelægges School for Life administrationen og derefter School for Life bestyrelsen, som i fællesskab afgør, om projektet ser ud til at være realistisk og om der er penge på distriktets selvhjælpskonto(samme beløb er til rådighed for hvert distrikt).
Landsbyen skal bidrage mindst 25% af de samlede omkostninger, hvoraf 12 ½ % kan være arbejde.
Når beløbet er indbetalt på School for Life bankkontoen, går arbejdet i gang. De store projekter, herunder pavilionerne, udliciteres til kontraktorer, mens teknisk rådgiver kan ansætte arbejdssjak til mindre projekter. Oprindelig støttede School for Life også en forbedret form for lokale lerklinede bygninger, men i erkendelse af, at kvaliteten kan være meget svingende, og at projekterne er vanskelige at administrere, har man næsten forladt den form for byggeri.
Der er udfærdiget en model for pavilion, som kan være en, to og tre klasset. Ligeledes kan man vælge, om der skal være halve vægge eller vægge helt op og med døre og vinduer. Alt sammen for at beboerne med mindre beløb til rådighed kan få tag over hovedet til i hvert fald en klasse.

På det sidste har skolevæsenet vist sig interesseret i en ordning, som indebærer, at der tilføjes et kontor og et lagerrum til bygningen. Det er væsentligt, at disse ekstra omkostninger bæres udelukkende af distriktet, da de meget dyre pavilioner ville bevirke, at landsbyen ikke kan klare det øgede bidrag. Det ville også udhule ideen bag puljen, idet alt for få landsbyer ville kunne nyde godt af den. Inden et skolebyggeri starter, er der faste aftaler med skolevæsenet. Måske har distriktet selv planer om at bygge, eller det er umuligt at få skolen ind under distriktets plan. For tiden er det kun muligt at oprette skoler, hvis der er mere end fem km til nærmeste skole.

Ambassade pavilioner.
School for Life Programmet startede kort efter krigen var slut, og det var tydeligt, at de mest berørte landsbyer, som havde været totalt nedbrændte umuligt kunne bidrage til større skolebyggerier. School for Life søgte derfor Ambassaden, og den bevilgede i to omgange penge nok til at bygge 20 pavilioner i Gusheigu/Karaga og i Yendi distriktet i løbet af tre måneder. Landsbybeboerne arbejdede aktivt med i byggeriet og på den måde blev selv hjælpsideen også tilgodeset.

Stigende interesse
Interessen og viljen til at bidrage til selv, hjælpsprojekterne er absolut stigende. Især i distrikter som Gusheigu/Karaga og Zabzugu/Tatale tog det nogen tid inden denne komponent kom rigtig i gang. Men da man fandt ud af, at School for Life ikke løb fra løfterne, men derimod indfriede dem hurtigt, voksede tilliden.

SfL logo

Læs mere om:
Trekant  Den offentlige skole