Rejsebreve fra Ghana-holdet på Silkeborg Højskole |
|
Rejsebrev nr. 2, december 2000Lige
nu sidder vi og piller jordnødder i træets skygge. Hønsene farer
rundt omkring vores ben i håb om, at en enkelt jordnød skulle falde
fra, men bliver jaget nådesløst væk af dem, vi sidder sammen med.
Vejret er i dag bemærkelsesværdigt køligt, vi havde aldrig troet,
at vi skulle komme til at fryse i Afrika, men hver morgen overraskes
vi af kulden. Regntiden er overstået og harmattan vinden
fra Sahara står ind over landet og gør klimaet støvet og
varmt midt på dagen og køligt om natten. Vi
skriver fra landsbyen Gbugli, hvor vi nu har opholdt os i små to uger.
Denne landsby er den mindste af de tre landsbyer, som vi er blevet
sendt ud i. Der er ca. omkring 50 compounds. Vi har lige siden vi kom
hertil oplevet utrolig meget. Det krævede en del tilvænning at være
her i starten pga. de store kulturforskelle, men vi er faldet til og
suger til os af alt det nye og anderledes. Sproget er selvfølgelig en
af de første forskelle man lægger mærke til. I denne landsby er der
kun en person som taler ordentlig engelsk, vi har derfor lært en del
dagbani (Dagombaernes stammesprog) og efterhånden som tiden er gået,
er det blevet lettere at forstå og blive forstået. I starten var der
en del misforståelser, hovedsageligt grundet den manglende
kommunikation. Nogle gange kunne det være rart, hvis en af kvinderne
talte engelsk bla. for at få indblik i begge sider af dette kønsopdelte
samfund, men også fordi vi bruger mest tid sammen med kvinderne. I
stedet må vi arbejde sammen med dem og derved få indblik i deres
hverdag. Hverdagen
starter kl. 03 om natten, hvor kvinderne bliver vækket af trommer for
at lave mad til mændene. Vi er havnet her midt i ramadanen, hvilket
betyder, at de kun spiser efter
solnedgang og før solopgang. I det hele taget er der ikke meget ro om
natten, da hytten er fyldt op med ghanesere og børn som græder samt
mus og andet skrattende småkrat. Det er svært at vænne sig til for
tre forvænte danskere og en nordmand. Da
vi er fire piger her i denne landsby kan rødstrømpestemningen
hurtigt blusse op, når vi ser, hvordan kvinderne knokler dagen lang
og mændene ikke laver meget andet, end at sidde i skyggen med den
slidte radio skruet op på højeste volumen. Selv pigerne på 8-10 år
arbejder hårdt med at passe deres mindre søskende, hente vand, brænde
og vaske tøj osv. Et er ihvertfald sikkert, der er stor forskel på
hvornår man indgår på lige fod med de voksne i Ghana og i Danmark.
Som 20 årig har du som regel mindst to børn og den tredje er på vej
! De har derfor også vanskeligt ved at forstå, at vi hverken er gift
eller har børn ! Vi får da også mange tilbud om ægteskab, som vi pænt
men bestemt takker nej til, og de fleste finder da også ud af, at der
er for koldt i Danmark! Vores
opgave i hverdagen består meget i at iagttage, men vi prøver så
godt vi kan at deltage i hverdagens gøremål, som er hentning af brænde,
markarbejde o.lign. Vi står i hvert fald for underholdningen, når vi
vasker tøj ! Nogle gange kunne det være rart at have muligheden for
at forklare dem, at vores måde at vaske tøj på ikke nødvendigvis
er forkert, bare anderledes. Det er en del af den ghanesiske kultur at
grine meget, og det tog lidt tid at vænne sig til, at grin og smil
ikke rigtig kan adskilles her og at det kun nogle gange betyder at vi
har dummet os! Netop
nu er der også en masse valg postyr hernede, vi er kommet midt i præsidentvalget.
Det er mærkelig at se, at de hænger valgplakater op på deres hytter
både indenfor og udenfor – ja nærmest over det hele. Ligeledes
undres man lidt når en lille baby lærer at sige præsidentnavne af
sine ikke meget ældre søskende. Det er helt fantastisk at opleve, at
folk som bor i lerhytter, ikke har råd til at sende deres børn i
skole og i det hele taget, ikke har meget at gøre med, har overskud
til at være dybt engageret i valget af deres nye præsident. På
selve valgdagen var vi inde i Tamale, en lidt større by i nærheden,
for at følge afstemningens gang. Vi blev overrasket over hvor roligt
der var taget i betragtning, at det kun er Ghanas tredje frie valg.
Stemningen i tiden før valget var ellers
rimelig anspændt. Vi venter nu
på resultaterne. En
meget brugt gave til os er yams (stor rodfrugt a la kartoffel) så det har vi
efterhånden store lagre af. Vi har faktisk problemer med at få spist
alt yamsen og har nu fundet ud af at blandet
med et par kartofler bliver det en fortræffelig kartoffel/yams
mos. Ghaneserne undrer sig meget over vores tilberedning af yamsen,
hvordan vi vasker op og i det hele taget opfører os men netop denne
gensidige lærerproces, udveksling af måder at gøre tingene på er
en af grundene til, at vi er her. Når vi tager herfra skulle vi gerne
alle være blevet lidt klogere på livet og hinanden. |
Thomas fra Højskoleholdet sammen med den familie, han bor hos under opholdet i landsbyen
|
