Forside

GV
GDCP
SfL
CLIP
Information
Aktiviteter
Medlemsservice

Rejsebreve fra Ghana-holdet på Silkeborg Højskole

Rejsebrev nr. 2, december 2000

Lige nu sidder vi og piller jordnødder i træets skygge. Hønsene farer rundt omkring vores ben i håb om, at en enkelt jordnød skulle falde fra, men bliver jaget nådesløst væk af dem, vi sidder sammen med. Vejret er i dag bemærkelsesværdigt køligt, vi havde aldrig troet, at vi skulle komme til at fryse i Afrika, men hver morgen overraskes vi af kulden. Regntiden er overstået og harmattan vinden  fra Sahara står ind over landet og gør klimaet støvet og varmt midt på dagen og køligt om natten.

Vi skriver fra landsbyen Gbugli, hvor vi nu har opholdt os i små to uger. Denne landsby er den mindste af de tre landsbyer, som vi er blevet sendt ud i. Der er ca. omkring 50 compounds. Vi har lige siden vi kom hertil oplevet utrolig meget. Det krævede en del tilvænning at være her i starten pga. de store kulturforskelle, men vi er faldet til og suger til os af alt det nye og anderledes. Sproget er selvfølgelig en af de første forskelle man lægger mærke til. I denne landsby er der kun en person som taler ordentlig engelsk, vi har derfor lært en del dagbani (Dagombaernes stammesprog) og efterhånden som tiden er gået, er det blevet lettere at forstå og blive forstået. I starten var der en del misforståelser, hovedsageligt grundet den manglende kommunikation. Nogle gange kunne det være rart, hvis en af kvinderne talte engelsk bla. for at få indblik i begge sider af dette kønsopdelte samfund, men også fordi vi bruger mest tid sammen med kvinderne. I stedet må vi arbejde sammen med dem og derved få indblik i deres hverdag.

Hverdagen starter kl. 03 om natten, hvor kvinderne bliver vækket af trommer for at lave mad til mændene. Vi er havnet her midt i ramadanen, hvilket betyder, at de kun spiser  efter solnedgang og før solopgang. I det hele taget er der ikke meget ro om natten, da hytten er fyldt op med ghanesere og børn som græder samt mus og andet skrattende småkrat. Det er svært at vænne sig til for tre forvænte danskere og en nordmand.

Da vi er fire piger her i denne landsby kan rødstrømpestemningen hurtigt blusse op, når vi ser, hvordan kvinderne knokler dagen lang og mændene ikke laver meget andet, end at sidde i skyggen med den slidte radio skruet op på højeste volumen. Selv pigerne på 8-10 år arbejder hårdt med at passe deres mindre søskende, hente vand, brænde og vaske tøj osv. Et er ihvertfald sikkert, der er stor forskel på hvornår man indgår på lige fod med de voksne i Ghana og i Danmark. Som 20 årig har du som regel mindst to børn og den tredje er på vej ! De har derfor også vanskeligt ved at forstå, at vi hverken er gift eller har børn ! Vi får da også mange tilbud om ægteskab, som vi pænt men bestemt takker nej til, og de fleste finder da også ud af, at der er for koldt i Danmark!

Vores opgave i hverdagen består meget i at iagttage, men vi prøver så godt vi kan at deltage i hverdagens gøremål, som er hentning af brænde, markarbejde o.lign. Vi står i hvert fald for underholdningen, når vi vasker tøj ! Nogle gange kunne det være rart at have muligheden for at forklare dem, at vores måde at vaske tøj på ikke nødvendigvis er forkert, bare anderledes. Det er en del af den ghanesiske kultur at grine meget, og det tog lidt tid at vænne sig til, at grin og smil ikke rigtig kan adskilles her og at det kun nogle gange betyder at vi har dummet os!

Netop nu er der også en masse valg postyr hernede, vi er kommet midt i præsidentvalget. Det er mærkelig at se, at de hænger valgplakater op på deres hytter både indenfor og udenfor – ja nærmest over det hele. Ligeledes undres man lidt når en lille baby lærer at sige præsidentnavne af sine ikke meget ældre søskende. Det er helt fantastisk at opleve, at folk som bor i lerhytter, ikke har råd til at sende deres børn i skole og i det hele taget, ikke har meget at gøre med, har overskud til at være dybt engageret i valget af deres nye præsident. På selve valgdagen var vi inde i Tamale, en lidt større by i nærheden, for at følge afstemningens gang. Vi blev overrasket over hvor roligt der var taget i betragtning, at det kun er Ghanas tredje frie valg. Stemningen i tiden før valget var ellers  rimelig anspændt. Vi venter nu  på resultaterne.

En meget brugt gave til os er yams (stor rodfrugt a la kartoffel) så det har vi efterhånden store lagre af. Vi har faktisk problemer med at få spist alt yamsen og har nu fundet ud af at blandet  med et par kartofler bliver det en fortræffelig kartoffel/yams mos. Ghaneserne undrer sig meget over vores tilberedning af yamsen, hvordan vi vasker op og i det hele taget opfører os men netop denne gensidige lærerproces, udveksling af måder at gøre tingene på er en af grundene til, at vi er her. Når vi tager herfra skulle vi gerne alle være blevet lidt klogere på livet og hinanden.

Thomas fra Højskoleholdet sammen med den familie, han bor hos under opholdet i landsbyen



Læs mere om:
Trekant  Silkeborg Højskoles rejsehold til Ghana

Andre rejsebreve:

Trekant  Rejsebrev 1 fra Ghana-holdet 2002/03

Trekant  Rejsebrev 3, januar 2001 fra Ghana-holdet 2000/01