Hjælp til skolebørn

Mange børn kommer ikke i skole, da forældrene ikke kan se nødvendigheden af uddannelse. Forældrene har ikke selv gået i skole og hjælpen i hjemmet er vigtigere. Især pigernes uddannelse bliver nedprioriteret.

Et af vores projekter er det alfabetiseringsprojektet School for Life (Skole for Livet), der tilbyder et ni måneders undervisningsforløb for børn og unge mellem 8 og 14 år, der normalt ikke ville komme i skole. I løbet af de ni måneder lærer eleverne at regne, læse og skrive på deres modersmål. Projektet arbejder i særlig grad med at få piger i klasserne og ændre holdningen til pigers uddannelse.

Takket være lokale folks frivillige indsats nyder ca. 10.000 børn hvert år godt af dette projekt. De frivillige undervisere bliver oplært  af projektets egne folk. Undervisningen ligger om eftermiddagen, så der stadig kan hjælpes til i hjemmet.

Ofte imponeres forældrene af resultaterne, og en del af School for Life eleverne får derfor lov til at fortsætte skolegangen i den almene ghanesiske skole. Da skolegang i Ghana koster penge f.eks. til skolebøger og skoleuniform, er der desværre mange familier, der ikke har råd til at sende ders børn i almen skole.

Det koster 200 kr. for en pige i Nordghana at komme i skole i et helt år.

Hjælp til læreruddannelse

Mangel på lærere i den almene skole er et stort problem i Nordghana . Ikke mindst er det et problem at få lærerne til at bosætte sig i de lokale landsbyer. GV ønsker at reducere dette problem ved at give støtte til lokale, der frivilligt, men uden uddannelse har undervist børn i skoleprojektet School for Life. Støtten gives så lærerne kan gennemføre den treårige læreruddannelse. Uden økonomisk støtte vil mange dygtige undervisere være afskåret fra at udnytte deres evner, og lærermanglen i Nordghana vil vil blive ved med at være et stort problem.

Det koster 500 kr. for en kvinde/mand at studere et år på lærerseminariet.  

Sådan kan du hjælpe

For et beløb du selv fastsætter, har du mulighed for at give et bidrag til udviklingen i Nordghana. Du kan sende dit bidrag til ét eller flere af disse projekter. Du kan støtte følgende fonde:

SfL uddannelsesfond

Læreruddannelsesfond

Valget er dit. Ved fælles hjælp kan vi gøre en indsats for udvikling.  Sæt dit beløb ind på giro 398-0200 (+01< +3980200)